FREDERICIA: Over en årrække har borgere henvendt sig til Fredericia Kommune med bekymringer om, at en mand, der senere er blevet dømt for pædofili, kunne gå hen og være farlig.
Siden har kommunen evalueret sin behandling af henvendelserne og i den forbindelse, finder kommunen ingen problemer. Derfor har blandt andre Fredericia Dagblad søgt aktindsigt i evalueringen. Ligeledes har avisen søgt aktindsigt i et pressebrief. Men ingen af de to dokumenter kan offentligheden få indsigt i.
Fredericia er nemlig i sin gode ret til at afslå aktindsigtsanmodningerne, fastslår Ankestyrelsen i en afgørelse, dknyt har set. Her henviser man blandt andet til, at der i pressebriefet lå interne overvejelser, ligesom evalueringen også indeholdt interne overvejelser. Og det er blandt andet det, der ligger til grund for, at avisen ikke kan få aktindsigt i de to dokumenter.
Afgørelsen kommer næsten et år efter, at Fredericia Dagblad har indklaget kommunen for styrelsen, fordi avisen søgte aktindsigt i netop kommunens håndtering af henvendelserne. Dermed er det med andre ord muligt for kommunen at godkende sig selv, uden at nogen kan tjekke, om hvordan kommunen er nået frem til, at kommunen ikke har handlet forkert i den pågældende sag.
Kommunaldirektør Michael Holst forklarer over for Fredericia Dagblad, at det skyldes, at der er tale om personfølsomme oplysninger:
- Det er muligvis rigtigt, at mere åbenhed ville føre til mindre mistillid og utryghed. Men den her type sager er meget personfølsomme, og i vores samfund har folk en retssikkerhed, som jeg under ingen omstændigheder vil gå på kompromis med, siger kommunaldirektøren til avisen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.