Antallet af statslige arbejdspladser vokser - i hovedstaden

Den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser er stadig til fordel for hovedstaden, viser ny analyse fra Balance Danmark.

Landsdelene Byen København og Københavns Omegn har fået knap 5.000 flere statslige arbejdspladser fra 2008 til 2018, selvom man over de senere år har været igang med danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser til provinsen.

I 2018, hvor cirka halvdelen af de planlagte 8.000 statslige arbejdspladser var flyttet fra hovedstaden til dele af resten af Danmark, lå 31 pct. af alle statslige arbejdspladser i landsdelen Byen København, hvor 13 pct. af befolkningen bor. 48 pct. af de i alt 175.000 statslige arbejdspladser var i 2018 placeret i hovedstadsområdet.

- Tallene viser, at der fortsat er et stort behov for at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af Danmark. Nu er det vigtigt, at Folketinget efter valget fortsat har fokus på at sikre en langt mere fair og lige fordeling af statslige arbejdspladser, siger Kim Ruberg, formand for Balance Danmark, interesseorganisation for geografisk balance landsdelene imellem.

Markant flere arbejdspladser til hovedstaden
Analysen dykker også ned i udviklingen af statslige arbejdspladser fra 2008 til 2018. Den viser, at landsdelene Byen København og Københavns Omegn tilsammen har fået næsten 5.000 flere statslige arbejdspladser i den ti-årige periode. Det på trods af at halvdelen af de planlagte 8.000 statslige arbejdspladser altså var flyttet fra hovedstaden i 2018.

Samlet kan de fire store byområder i Danmark, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, notere en fremgang på knap 10.000 statslige arbejdspladser fra 2008 til 2018, mens resten af Danmark i samme periode oplevede et fald på mere end 1.000 statslige arbejdspladser.

- Vi er i en situation, hvor hovedstaden, på trods af Danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser, har oplevet en markant stigning i antallet af statslige arbejdspladser de sidste ti år. Det viser blot, at der er behov for at fortsætte flytningerne, samtidig med at Folketinget som udgangspunkt altid skal placere nye statslige styrelser og institutioner uden for hovedstaden, siger Kim Ruberg.

Centralisering af uddannelser
Uddannelser indgår også i Balance Danmarks analyse. Her fremgår det nemlig, hvilke typer af statslige arbejdspladser de enkelte kommuner har, og at centraliseringen af de videregående uddannelser har stor betydning for den generelle geografiske skævvridning, som analysen dokumenterer.

Mere end 38.000 statslige arbejdspladser inden for branchen 'Videregående uddannelsesinstitutioner', eller hvad der svarer til 90 pct. af alle arbejdspladser i denne branche, er placeret i de fire store byområder. Områder, der fra 2008 til 2018 har fået mere end 10.000 statslige arbejdspladser på de videregående uddannelsesinstitutioner, viser analysen.

MG

Læs hele analysen her.