Asyl-kreativitet kræves og udvises - akut, midlertidigt og permanent

På de første tre fronter er kommunerne udfordrede i disse uger og måneder, når det gælder om at kunne skaffe de mange nye flygtninge tag over hovedet. Den helt akutte, den midlertidige og den permanente. Og på alle tre fronter udvises der kreativitet og fantasi - ligesom afprøvede metoder må tages i brug.

De afprøvede måder at huse flygtninge på gør sig ikke mindst gældende, når det handler om den allerførste fase - hvor Røde Kors bl.a. opretter centre rundt om i landet til folk, der direkte kommer fra modtagelejre som Sandholm og Aunstrup. Som Radioavisen her til morgen kunne berette, er den store nødhjælpsorganisation  i gang med at indrette feriehytter på en campingplads ved Hvide Sande.

At bruge campingpladser i den akutte fase er prøvet mange gange over hele landet, og bl.a. legemuligheder på en campingplads gør muligheden oplagt til børnefamilier. Typisk vil pladserne også rumme lokaler, der kan tages i brug som interimistisk børnehave og sundhedsklinik.

Kommunerne har ikke nødvendigvis det store med den første fase at gøre, bortset fra de steder, hvor de kommuner, der har specialiseret sig i drift af asylcentre, har opgaven. Det gælder bl.a. Langeland Kommune, der er i gang med at indrette Danhotel i Rødbyhavn til at kunne rumme 100 pladser til enlige kvinder og børnefamilier. Opgaven er ikke uvant for Danhotel, der sidste efterår også blev brugt til samme formål i seks uger.

Ifølge Folketidende driver Langeland Kommunes Asylcenter Holmegaard dermed tre afdelinger i Rødbyhavn samt et asylcenter ved Søllested til 190 asylansøgere. Ialt driver Langeland Kommune fem centre på Langeland, fire på Lolland og fire centre i andre kommuner.

Ikke alt for store lejre
I Tønder er der ekstraordinært møde i kommunalbestyrelsen på mandag, fordi der skal træffes principbeslutning om ikke at stille sig i vejen for, at Udlændingestyrelsen træffer aftaler med private udlejere, forudsat plangrundlaget er i orden. I forvejen lejer Udlændingestyrelsen sig ind i et tidligere plejecenter i Løgumkloster samt en tidligere centralskole i Nr. Løgum. Derudover er styrelsen i færd med at indkvartere asylsøgere flere steder i kommunen, men byrådet kommer også til at forholde sig til bad- og toiletvogne i skolegården på den tidligere skole, begrænsninger i skovbyggelinjen, samt hvordan det nu vil gå med 200 asylsøgere nær plejecenteret med 35 beboere.

Til formålet er nu indført begreberne beredskabspladser og bufferpladser, der leder tankerne hen på de mere nødtørftige installationer, som nabolandene Tyskland og Sverige har måttet ty til. Her er der både i byer og i landområder rejst teltlejre til flygtninge. Og debatten landet over om at samle flygtninge i større landsbyer eller lejre følges uden tvivl tæt både i de politiske og de udførende lag.

I Vesthimmerland forsøgte borgmester Knud Kristensen (K) sig med et forslag om flygtningelandsbyer helt op til 1000 beboere - han så sig ganske enkelt ikke i stand til at skaffe tilstrækkeligt mange pladser i 'sin' kommune - hverken midlertidige eller permanente. At så store landsbyer eller lejre vil gå kraftigt ud over integrationen blev med det samme indvendt fra flere sider.

Dog mindede Røde Kors-generalsekretær Anders Ladekarl om situationen med de bosniske flygtninge, hvor det efter hans mening fungerede med flygtningelandsbyer, mens han advarede mod alt for store lejre af lav kvalitet.

Spredning er godt
På den midlertidige front - hvor kommunerne umiddelbart skal kunne tilbyde de flygtninge, deres kvote tilsiger dem, et sted at bo, eksperimenteres der med flere løsninger, som da økonomiudvalget i Faaborg-Midtfyn fravalgte sovesale under indretningen af et tidligere bibliotek i Kværndrup. Her bliver der nu plads til 25 flygtninge - på enkeltværelser med fællesarealer, køkken og vaskerum.

Samme kommune er også i gang i flere mindre lokalsamfund - og vil gerne samle de midlertidige boliger til flygtningene på færre og større lokationer, siger integrationschef Kristian Fink. Omvendt lægger han også vægt på, at flygtningene bliver spredt rundt i hele kommunen, når de får en permanent bolig, fordi det er erfaringen, at det giver et bedre grundlag for en god integration.

Fra Hørsholm lød det ifølge Ritzau samstemmende fra Annette Wiencken (V), der er formand for udvalget til placering af flygtninge, at en vellykket integration er betinget af, at flygtningene ikke bor for mange sammen. Her er et plejehjem bygget om til 10-12 flygtninge, og ved rådhuset er opført to pavilloner til omkring 20.

I Aalborg har kommunen fået mulighed for at leje Park Hotel lige midt i byen og kalder det nu 'flygtningehostel'. Kommunen er blandt de helt store 'aftagere' af flygtninge og vil leje hotellet for seks år - i lyset af den akutte mangel på små boliger, der er til at betale.

Seks-mand-stuer
I Hillerød ønsker et flertal i økonomiudvalget at afprøve systemets grænser, når det gælder det at kunne lukke sin egen dør. Som reglerne er i dag, skal man i en midlertidig bolig kunne have eget værelse, men nu vil Hillerød stræbe efter en dispensation på det punkt for at kunne finde boliger nok.

'Da jeg var værnepligtig, boede vi seks mand på stuer', lyder et argument fra byrådsmedlem Jonathan Nielsen (LA), der ser frem til, at flere kommuner må kunne bruge den fremgangsmåde.

Hvad der er ordentligt at tilbyde de nyankomne var også noget, der beskæftigede Silkeborg-borgmester Steen Vindum (V), da man her drøftede pavillon-løsninger, som man endnu ikke er grebet til. Vindum brød sig dybest set ikke om at tilbyde den løsning, som han kaldte udansk.

Pavillon-løsningerne er dog på mange kommunale dagsordener - bl.a. i Dragør, hvor man ydermere overvejer at skubbe til de gældende regler. De seneste lempelser af planloven i flygtninge-sammenhænge gjorde det f.eks. nemmere at ændre erhvervsbyggeri til boligformål, men det er bla. ikke tilladt at rejse pavilloner i landzone. Det vil kræve dispensation.

Deler Venstre
I Holstebro har man ved at sprede sig rundt i lokalsamfund, der har stillet sig velvillige og åbne an, haft held med at finde så mange boliger, at man har sprunget over de midlertidige, så man indtil videre kan tilbyde permanente boliger til alle. Det gælder hos boligselskaber og hos private, hvor større boliger f.eks. deles op i flere værelser, så hver beboer har en lejekontrakt. Det sætter den enkelte flygtning - altså med permanent bolig - i stand til at søge boligydelse, hvilket der ikke er noget, der hedder i den midlertidige fase, hvor der blot er 2100 kr. at gøre godt med til boligdelen ud af den reducerede integrationsydelse.

I Favrskov deler en plan om at rejse pavilloner til 29 boliger partiet Venstre. Tidligere borgmester Anders G. Christensen (V) har stemt imod, fordi han savner en helhedsplan for hele komunen og er bekymret for, at midlertidige boliger ender med at blive permanente - og minder ifølge Midtjyllands Avis om en skolebarak, der nu har stået der i 40 år.

Hans partifælle, udvalgsformand Kurt Andreassen stemmer ja i erkendelse af, at hverken private, boligselskaber eller kommunen selv ellers kan skaffe nok boliger.