Regeringen og Danske Regioner har aftalt, at brugen af bælter på de psykiatriske afdelinger skal være halveret i 2020, og de nye tal følger det politisk ønskede fald, viser den første opgørelse, der skal måle, om de politiske ønsker opfyldes. Brugen af bæltefikseringer i psykiatrien falder på landsplan. 1.899 psykiatriske patienter blev sidste år fastspændt med bælte, hvilket var 137 patienter færre end det gennemsnitlige antal i 2011-2013.
I alt var syv pct. af landets psykiatriske patienter på et tidspunkt sidste år fastspændt med bælte mod tidligere 7,6 pct. Samtidig er det samlede antal bæltefikseringer faldet med 534 tilfælde. Fra 5.689 til 5.155 fastspændinger - en reduktion på næsten 10 pct.
Men samtidigt med at antallet af bæltefikseringer går ned, bliver flere og flere udsat for tvangsmedicinering. Det viser Sundhedsstyrelsens 2014-opgørelse over tvang i psykiatrien. 744 personer blev sidste år tvangsmedicineret mod 666 i et gennemsnit af tallene for 2011-2013. Det er en stigning på 12 pct., skriver Politiken.
Det vækker stor bekymring hos Landsforeningen Sind:
- Det var lige præcis det, der ikke måtte ske. Det er positivt, at bæltefikseringerne nedbringes, sådan som vi alle ønsker, men det må jo ikke føre til mere tvangsmedicinering. Så flytter man jo bare tvangen fra det ene område til det andet, siger landsformand Knud Kristensen.
Det er i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og i Region Sjælland, at antallet af tvangsmedicineringer er steget.
Mere tvang over for børn
Ud over en øget tvangsmedicinering viser tallene fra Sundhedsstyrelsen også, at tvangsforanstaltninger over for indlagte børn og unge samt bæltefikseringer over 48 timer har været i vækst.
Og det er der grund til at være særdeles opmærksom på, pointerer Charlotte Fischer (R), formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.
- Det viser, at arbejdet på det psykiatriske område er møgsvært. De mennesker, som i dag er indlagt på vores psykiatriske afdelinger, er meget syge, ofte mere syge end for 5-10 år siden. Vores ambition er at nedbringe den samlede mængde tvang i psykiatrien, og derfor skal afdelingerne være endnu bedre til at lære af hinandens gode behandlings-eksempler.
- Bæltefikseringer kan være nødvendige - blandt andet for at beskytte patienterne selv - men det skal være den sidste løsning, for det er en indgribende foranstaltning. Det politiske fokus på området har virket, og de psykiatriske afdelinger er nu begyndt at ændre arbejdsgange i forhold til at bruge bæltet og i stedet finde gode alternativer, siger Charlotte Fischer.
Flere steder i landet har psykiatriske afdelinger haft succes med mere aktivitet for patienterne og at inddrage patienterne mere i egen behandling. Lavpraktisk kan det være en bordtennis-kamp eller en tur på motionscyklen, som afværger en situation, hvor tvang bliver nødvendigt.
- Vi skal dele de gode eksempler gennem regionernes psykiatriudvalg. Det er et gennembrud i den tunge psykiatriske behandling, at bæltefikseringer nu bruges sjældnere, og der er en god udvikling i gang med flere penge til psykiatrien, nye, moderne psykiatrisygehuse og afdelinger med bedre udearealer, hvor risikoen for konflikter mindskes. Men vi arbejder stadig på at nå helt i mål på tvangsområdet, siger Charlotte Fischer.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
