Virksomheder, der har ansat en flygtning som IGU-elev, er glade for deres nye medarbejdere og ansætter gerne flere. Men ordningen er unødigt svær at arbejde med, viser en rundspørge fra Ugebrevet A4 til 40 virksomheder, der har ansat én eller flere IGU-elever. Lige under halvdelen har i nogen eller høj grad oplevet processen med at ansætte IGU-elever som bureaukratisk.
Tivoli i København er en af de virksomheder, der har kæmpet med bureaukratiet. Her er tre IGU-elever ansat til at løse forskellige opgaver i forlystelsesparken.
- Vi har brugt mange ressourcer på administrationen – også flere end vi havde forestillet os. Der har da været perioder undervejs, hvor det har været svært at blive klog på alle reglerne, siger HR-konsulent Rie Tornbak fra Tivoli til A4.
På Statens Museum for Kunst har man ansat en kvindelig IGU-elev fra Eritrea. Og her kalder man det 'vanvittigt krævende' at lave et IGU-forløb, som giver mening, når medarbejderen stort set ikke taler dansk.
Urealistisk uden kommunen
Et IGU-forløb skal aftales direkte mellem flygtningen og virksomheden uden medvirken fra offentlige myndigheder. Men det er helt urealistisk, mener Paul Hansen, indehaver af Viborg Computer Center. Han har ansat en ung palæstinensisk flygtning som IGU-elev til at hjælpe med at klargøre og reparere computere.
- Jeg sagde til kommunen, at hvis vi skal røre det her med en ildtang, så skal vi vide, hvad vi går ind til, og så er I nødt til at gå ind og tage et ansvar. Det har Viborg Kommune så gjort. Men som udgangspunkt har man lagt hele ansvaret over på den unge og virksomheden, og det holder ikke, siger Paul Hansen.
Sprogproblemer og bureakratisk bøvl til trods så har virksomhederne dog været glade for at have flygtninge ansat som IGU-elever. En stor del af de 40 virksomheder, der har svaret på A4's spørgsmål, vil gerne ansætte flere IGU-elever fremover.
Fra 1. juli sidste år og frem til 1. marts i år er der registreret i alt 271 IGU-forløb fordelt på 182 forskellige virksomheder.
pv
Læs hele artiklen hos Ugebrevet A4.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
