dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Bureaukrati spænder ben for tillidsfuld ledelse

Lovgivning og dokumentation er de to største barrierer for at de offentlige ledere kan udøve tillidsbaseret ledelse

Tillid har været på den offentlige dagsorden i nogle år, men hvilke muligheder har lederne for at udøve tillidsbaseret ledelse derude - og hvilke benspænd oplever de? Det har magasinet Offentlige Ledelse spurgt 299 offentlige ledere om, og resultaterne er samlet i rapporten 'De offentlige ledere og Tillidsaftalen - barrierer og drivkræfter', som udkom i dag mandag 16. marts.

Ifølge undersøgelsen er den største barriere for at udøve tillidsbaseret ledelse lovgivnings- og dokumentationskrav. Herunder beskriver rapporten, hvordan næste to ud af tre ledere oplever arbejdsgange, som er unødigt bureaukratiske, på arbejdspladsen.

Samtidigt oplever lidt over halvdelen af de adspurgte, at manglende viden, færdigheder, beslutningskompetence og opbakning fra topledelsen er barrierer for at skabe mere enkle arbejdsgange.

Det største er dog lovgivningen
Kun knap halvdelen af lederne er enige i, at mængden af dokumentation er passende, og at den i tilstrækkelig grad bruges til at forbedre kerneydelsen.

Men det største benspænd er dog lovgivningen, som seks ud af ti ledere oplever er en barriere for at afbureaukratisere uhensigtsmæssige arbejdsgange og arbejde mere effektivt.

På den positive side oplever mange ledere en fornuftig mulighed for at handle inden for den givne økonomiske ramme. Mere end tre ud af fire giver udtryk for, at budgettet er tilpas specificeret, og at krav om afrapportering af økonomiforbruget er tilpas specifikt og foregår med et fornuftigt interval.


Både rapporten og temanummeret kan downloades på offentligledelse.dk

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/bureaukrati-spaender-ben-for-tillidsfuld-ledelse

GDPR