Hadesiden Det Sorte Register lukket ned, oplyser manden bag, Ole Eli Christiansen, selv på hjemmesiden. Siden har gennem flere år hængt navngivne offentligt ansatte ud, og lukningen komme efter en stribe tabte retssager og krav om betaling af tortgodtgørelse til en række offentligt ansatte.
Stævninger og erstatningsbeløb har dog intet med lukningen at gøre, insisterer Ole Eli Christiansen i sin erklæring på hjemmesiden. Tværtimod varsler han, at han 'på et tidspunkt' vil etablere en ny hjemmeside, 'der er meget værre, end Det Sorte Register har været indtil nu'.
Overfor dagbladet Nordvestnyt i Odsherred uddyber Ole Eli Christiansen, at den nye hjemmeside vil bruge oplysninger om offentligt ansattes navn, adresser og familie, og under sloganet 'døden til tiden' kræve dødsstraf til offentligt ansatte, som ifølge ham overtræder loven.
Odsherred Kommune er blandt dem, hvor politikere og ansatte er blevet hængt ud og senere er blevet tilkendt tortgodtgørelse. I alt fem forurettede har tilsammen 500.000 kr. til gode, som kommunen ifølge Nordvestnyt fortsat vil søge inddrevet gennem fogedretten.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.