dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Firmaer slipper for papirbøvl med fleksjob

På tre år har Gribskov Kommune fordoblet antallet af ansatte i fleksjob - fra 45 til 89
10. MAR 2014 15.28

GRIBSKOV: Fra 2010 til 2013 er antallet af borgere i fleksjob i Gribskov steget fra 45 i 2010 til 89 i 2013. Årsagen er øget indsats og nye regler på området, der giver virksomheder mulighed for at skabe stillinger med helt ned til få timer om ugen.

Arbejdsmarkedschef Peter Olsen forklarer, at en væsentlig årsag til den store stigning er indførelsen af de såkaldte mikro-fleksjob - der udgjorde 31 af de 89 fleksjob i 2013 - og et øget fokus på etablering af fleksjob fra jobcenterets side.

- Der blev indført nye regler på fleksjob-området i 2013, som gør det muligt for virksomheder at oprette stillinger med helt ned til få timers arbejde om ugen - det er en rigtig god mulighed for at få flere borgere i arbejde og samtidig styrke de lokale virksomheder, siger Peter Olsen.

På landsplan blev mikro-fleksjobbene sidste år dog kritiseret fra flere sider, fordi man vurderede, de ville medføre masser af administration i virksomhederne og dermed skræmme dem fra at ansætte borgere i de små stillinger.

Derfor ansatte kommunen to fleksjobambassadører i foråret 2013. Deres opgave er at hjælpe de lokale virksomheder med paragraffer og administration, så det omfattende administrative arbejde ikke holder virksomhederne fra at ansætte i minifleksjob.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/firmaer-slipper-for-papirboevl-med-fleksjob

GDPR