dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Flere københavnere føler sig trygge, men mange oplever diskrimination
8 ud af 10 adspurgte kvinder har oplevet diskrimination baseret på deres køn mindst én gang. (Arkivfoto.)
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Flere københavnere føler sig trygge, men mange oplever diskrimination

Ikke siden 2016 har antallet af københavnere, der føler sig trygge, været så højt som nu - men samtidig har 9 ud af 10 københavnere har oplevet grænseoverskridende adfærd.

KØBENHAVN: Én rapport viser, at langt de fleste københavnere føler sig trygge, men samtidig viser en anden rapport, at flere oplever diskrimination i det københavnske natteliv.

Det drejer sig om en rapport udgivet af Alliance for et tryggere natteliv, med titlen 'Diskrimination og grænseoverskridende adfærd i det københavnske natteliv'. Den er udarbejdet af Copenhagen Pride, Københavns Frie Promotere og Sex & Samfund. Den anden rapport er Københavns Kommunes årlige tryghedsundersøgelse, der bygges på 4.037 besvarelser. 

Rapporten udgivet af Alliance for et tryggere natteliv bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.412 respondenter indsamlet over sommeren og efteråret 2022 samt tre kvalitative fokusgruppeinterviews med udvalgte målgrupper af brugere af det københavnske natteliv i foråret 2023.

Rapporten viser blandt andet, at størstedelen har oplevet at blive kaldt skældsord og blive nedgjort grundet sit køn.

Herunder ses en oversigt over resultaterne:

Skærmbillede 2023-06-08 kl- 11-06-35 

Trist overtal af kvinder

Resultaterne viser, at 9 ud af 10 adspurgte har oplevet seksuelt grænseoverskridende adfærd, og 8 ud af 10 adspurgte kvinder har oplevet diskrimination baseret på deres køn mindst én gang. 

Rapporten viser også, at visse minoritetsgrupper er særligt udsatte, hvor seks ud af 10 ikke-heteroseksuelle mænd har oplevet seksuelle overgreb i nattelivet.

Herunder ses en oversigt over resultater:

Skærmbillede 2023-06-08 kl- 11-09-59 

Samtidig viser den årlige tryghedsundersøgelse, at flertallet af københavnere føler sig trygge i hovedstaden, og at trygheden er på det højeste niveau i syv år. Faktisk er der tale om en stigning fra 85 procent i 2022 til 87 procent i 2023. Rapporten viser også, at trygheden har været stigende siden 2017. 

Undersøgelsen viser også, at trygheden i aften- og nattetimerne er på det højeste niveau siden 2009. Dog er der forskelle mellem kønnene, hvor knap hver femte kvinde føler sig utryg i aften- og nattetimerne, mens det kun gælder hver tiende mand.

Det, som københavnerne bekymrer sig allermest for at blive udsat for, er cykeltyveri, hensynsløs kørsel og hærværk. Faktisk har cykeltyveri været det, som københavnerne har været mest bekymret for siden 2015. 

Et fælles ansvar

På baggrund af rapporten fra Alliance for et tryggere natteliv opfordrer organisationen til en bredere undersøgelse af det københavnske natteliv og mener, at både myndigheder og aktører har et fælles ansvar for at bekæmpe diskrimination og grænseoverskridelser.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) udtrykker glæde for, at trygheden stiger, men understreger samtidig, at den eksisterende utryghed skal tages alvorligt.

- At kunne færdes frit i sit kvarter - uanset om du bor på Nørrebro eller i Nordvest - og i sin by uden at være bange for vold eller overgreb er kernen i et godt liv. Og det går heldigvis den rigtige vej i København - både helt generelt og specifikt i aften- og nattetimerne. Men den nye tryghedsundersøgelse viser også, at flere kvinder end mænd føler sig utrygge ved at bevæge sig rundt efter mørkets frembrud. Det skal vi tage meget alvorligt. Det må ikke være sådan, at man skal se sig over skulderen på vej hjem fra en tur i byen, eller at man skal skrive til sin veninde, når man er kommet sikkert hjem. Tryghed er en helt fundamental ret for alle, siger hun.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.