

Kommunerne skal fremover tilbyde ældre med særlige udfordringer et forebyggende hjemmebesøg tidligere end i dag, mens friske ældre kan vente til lidt senere i livet, lyder det fra Socialministeriet.
Udsatte ældre vil fremover få tilbudt et forebyggende hjemmebesøg fra kommunen, fra de fylder 65 år. Det kan fx være ældre, der har mistet en ægtefælle eller er blevet udskrevet efter et længere hospitalsophold. På hjemmebesøget vil den ældre blive tilbudt en snak om dagligdagen, helbredet og kontakten med andre. Formålet er at hjælpe de ældre med råd og vejledning - eksempelvis om sociale aktiviteter i lokalområdet, om hvordan man holder sig i gang, og om mulighederne for at få hjælp.
Er man derimod ved godt helbred og uden særlige udfordringer, får man tilbudt et forebyggende hjemmebesøg som 75-årig - et såkaldt tryghedsbesøg - og igen årligt, fra man er fyldt 80.
Det er socialminister Manu Sareen (R) netop blevet enig med satspuljepartierne om som opfølgning på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinge. Aftalepartierne er enige om følgende model for de forebyggende hjemmebesøg:
- Forhøjelse af aldersgrænsen for obligatoriske årlige tilbud fra 75 år til 80 år
- En udvidelse af de forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 år til 79 år
- 'Tryghedsbesøg' til alle 75-årige
- Forebyggende hjemmebesøg skal indgå i kommunens kvalitetsstandard
- Fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet
Som en del af forebyggelsespakken er tre projekter, der kan bidrage til at målrette de forebyggende hjemmebesøg. De skal blandt andet give viden om, hvordan man får bedre fat i de socialt og økonomisk dårligst stillede ældre, som oftest siger nej tak til et hjemmebesøg. Og der skal udvikles et efteruddannelsesforløb til de medarbejdere, der foretager besøgene.
I dag skal kommunerne give alle borgere fra 75 år og op et tilbud om et årligt forebyggende hjemmebesøg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.