

LANGELAND: Efter Udlændingestyrelsen i onsdags besluttede at sætte Langeland Kommunes tre børnecentre under skærpet tilsyn, og torsdag udvidede tilsynet til at omfatte kommunens i alt 11 centre, er Langeland den første samlede operatør på asylområdet, der sættes under skærpet tilsyn.
- Der er tale om, at styrelsen har fundet det rigtigst at fokusere på alle kommunens centre, da der er en samlet ledelse af alle asylcentrene, der drives af Langeland. Der vil i en periode være skærpet opmærksomhed på kommunens samlede opgaveløsning på indkvarteringsområdet, skriver Udlændingestyrelsen i en mail til dknyt.
Der er tidligere kun rettet tilsyn mod enkeltcentre, udvalgte områder eller problemstillinger, og det omfattende tilsyn af Langeland skiller sig dermed ud fra tidligere sager - også når det kommer til omfanget.
Det betyder skærpet tilsyn i praksis
Hvor tidligere tilsynssager ifølge Udlændingestyrelsen primært har omfattet, at operatøren fremlægger dokumenterbare oplysninger om opfyldelsen af de kontraktmæssige krav vedr. bygninger, økonomi og konkrete serviceydelser, kommer det skærpede tilsyn af Langeland Kommune nemlig også til at omfatte opfølgning i forhold til alvorlige episoder, ledelsesmæssige forhold og procedurer.
Det skærpede tilsyn af Langeland Kommune kommer efter en række sager på Børnecenteret Tullebølle på Langeland, som i den forgange uge blev lukket med kun få dages varsel. Foruden Tullebølle driver Langeland Kommune et børnecenter i Svendborg Kommune og to børnecentre i Ærø Kommune. Foruden de fire børnecentre, der med lukningen af Tullebølle nu kun tæller tre, driver Langeland Kommune i alt otte opholdssteder, der foruden at ligge på Langeland ligger i kommunerne Nyborg, Lolland og Faaborg-Midtfyn.
Brug for bedre uddannelse og tilsyn
I forlængelse af Udlændingestyrelsen beslutning om at sætte en hel operatør under skærpet tilsyn, lyder der i dagens udgave af Jyllands Posten et opråb fra Børns Vilkår og Socialpædagogernes Landsforening.
Begge aktører mener nemlig, at 'der på alle børnecentre er brug for et socialtilsyn, som fokuserer på, hvad der foregår på centrene og sikrer, at man har kvalificeret personale og den rette behandling og pædagogiske praksis', ligesom man har det på opholdssteder og bosteder for danske børn.
Formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, og jurist i Børn Vilkår, Ingrid Hartelius Dall, peger også på, at der bør være langt mere uddannet personale på børnecentrene for uledsagede flygtningsbørn.
Ifølge Jyllands Postens oplysninger viser en to måneder gammel opgørelse fra Langeland Kommune til Integrationsministeriet, at kun 29 af 110 af de medarbejdere, der er ansat til varetage de pædagogiske og omsorgsmæssige opgaver på kommunens børnecentre, har en pædagogisk uddannelse. Yderligere 38 medarbejdere er ansat på samme overenskomst som det pædagogisk udannet personale, fordi de har relevant erfaring.
'Tullebølle er et særtilfælde'
Kontorchef i Udlændingestyrelsen, Thomas Mortensen, udtaler til dknyt, at 'rækken af episoder på børnecenter Tullebølle er et særtilfælde, som styrelsen ikke oplever på de øvrige børnecentre':
- Vi kan konstatere, at der ikke har været tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus og tilstrækkeligt faste rammer omkring driften på børnecenter Tullebølle. Og der har været oplysninger, som Langeland Kommune burde have bragt videre til Udlændingestyrelsen. Styrelsen vil nu i en periode føre skærpet tilsyn med de øvrige centre i regi af Langeland Kommune, hvilket vi forventer vi vil ske i et godt samarbejde.
Økonomiudvalget i Langeland Kommune holder i dag mandag ekstraordinært møde om kommunens drift af asylcentre, og det er tidligere kommet frem, at det blandt andet vil blive diskuteret hvorvidt sagen fra Tullebøllle skal have ledelsesmæssige konsekvenser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.