En pct. af alle 0 til 17-årige er anbragt udenfor hjemmet, og et stigende antal af anbringelserne gennemføres uden samtykke fra forældre eller den unge selv, når den unge er over 15 år.
En ny rapport fra Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) viser en række tendenser, som særligt kendetegner sager om tvangsanbringelser. Rapporten, som er en videnssamling, peger bl.a. på, at grænsen mellem frivillighed og tvang er svær at fastslå, fordi den påvirkes af forskellige kontekster og magtrelationer.
- Vi kan for eksempel se, at både forældre og børn oplever, at de kan få mere indflydelse på forløbet ved at samtykke til anbringelsen. Af den grund kan de føle sig presset til at samtykke, selvom de egentlig ikke er enige i anbringelsen. På den måde ligger der et pres, som gør grænsen mellem frivillighed og tvang mere utydelig, siger seniorforsker Anne-Kirstine Mølholt.
Samtykke som forhandling
Vidensindsamlingen peger på, at spørgsmålet om samtykke til en anbringelse typisk er eller kan opleves som en forhandlingssituation, hvor forældrene bl.a. skal acceptere at tage imod en støttende indsats for at undgå tvangsanbringelse.
- Det er noget af det, der også er med til at tydeliggøre, at det er et enormt komplekst og vanskeligt fænomen, hvor de børne- og ungerådgivere, der potentielt skal indstille til anbringelse uden samtykke, hele tiden skal balancere barnets bedste og forældres rettigheder, støtte og kontrol, siger hun og fortsætter:
- For en anbringelse uden samtykke kan i sig selv være en risikofaktor i børns og unges liv, men omvendt kan vi også se, at når først anbringelsen er sket, trives en stor del af børnene og de unge i anbringelsen og føler sig mere trygge end tidligere, forklarer Anne-Kirstine Mølholt.
Tendenser, som kendetegner anbringelser
Grænsen mellem frivillighed og tvang er flydende: Samtykke skal ikke forståes som binært, men som et kontinuum, der afhænger af kontekster og magtrelationer. En anbringelse kan fx accepteres på grund af oplevet pres, selv om familien ikke ønsker anbringelse. Både forældre og børn oplever at have mere indflydelse i processen i en anbringelse med samtykke.
Forskelle i nationale og kulturelle værdier afspejler sig i de nordiske landes forståelse og brug af samtykke: Der er nationale og kulturelle variationer i, hvordan samtykke forståes og anvendes. Når der sammenlignes med vores nordiske naboer, er der bl.a. forskelle i synet på forholdet mellem barnets og forældrenes interesser og dermed på, hvor grænsen for tolerance og forståelse over for forældres sociale vanskeligheder går.
Forældre og børn oplever manglende inddragelse i beslutningen om anbringelse uden samtykke: Forældre og børn oplever i høj grad ikke, at de bliver lyttet til eller inddraget i beslutninger i relation til selve anbringelsen eller forløbet op til den. Der kan bl.a. være væsentlige forskelle i familiernes opfattelse af forløbet vedr. tvangsanbringelse, og hvad der står i sagsmaterialet.
Forhandlingen om at undgå en anbringelse uden samtykke: Samtykke er typisk en forhandling mellem forældre og ungerådgivere. Ungerådgivere ser helst, at anbringelse sker med samtykke, så der vil være en forhandling om grindlaget for anbringelsen. Ungerådgivere oplever, at tvangsanbringelse er langt mere ressourcekrævende.
Anbringelse uden samtykke er en vanskelig og kompleks beslutning: Beslutningerne vedr. anbringelse skal træffes i et komplekst samspil mellem støtte og kontrol, frivillighed og tvang, forældres rettigheder og barnets bedste. Beslutningerne skal også være baseret på en faglig viden, erfaring og samarbejde med andre fagpersoner, samtidig med at børne- og ungerådgiverne står over for komplekse udfordringer, hvad angår ressourceknaphed og etiske dilemmaer.
Alder, etnicitet og socioøkonomisk baggrund har betydning i forhold til anbringelse uden samtykke: Yngre børn og børn med minoritetsetnisk baggrund er overrepræsenterede i gruppen af børn og unge, der anbringes uden samtykke. Der er betydeligt flere børn i alderen et til tre år, der er anbragt uden samtykke, sammenlignet med ældre aldersgrupper.
Kilde: Vive.
Læs mere her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
