dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Haderslev-politikere vil have fonde til at lave "landsby" for handicappede

KORT NYT29. JAN 2024 7.56

HADERSLEV: Mens et flertal i Haderslevs social- og handicapudvalg har besluttet at sende driften af det kritiserede og nu lukkede bosted Odinsgård i delvist privat udbud, så undersøger to byrådsmedlemmer muligheden af at få sociale kapitalfonde til at skyde penge i en samlet "landsby" for beboere i botilbud, skriver JydskeVestkysten. Den radikale Børge Koch og løsgænger Thomas Vedsted har været i dialog med sociale kapitalfonde og Dansk Erhverv.

- Det kan blive noget helt nyt og progressivt på handicapområdet, siger Børge Koch og understreger i lighed med Thomas Vedsted, at "landsby-tanken" er den langsigtede fase to. Først skal fondsprocessen afklares. Haderslev Kommune vil med sociale kapitalfonde i ryggen ikke have brug for selv at finansiere "landsbyen", som ifølge de to politikere let kan løbe op i 100-300 millioner kroner.

- De 20 millioner kroner, som vi kan bruge af anlægsmidlerne vil jo slet ikke være nok, siger Børge Koch. De to politikere ser også potentiale i med "landsby-tanken" at samle indsatsen og tiltrække specialiserede medarbejdere. Omkring 270 borgere i kommunen bor i dag i botilbud. 

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.