
Hvordan lykkes nogle lande bedre end andre med at inkludere disse elever i den almene undervisning?
Andreas Schleicher, Director for Education and Skills ved OECD giver sine bud på netop dét til KL´s børn og unge konference i Aalborg torsdag.
Danmark klarer sig godt både fagligt og trivselsmæssigt sammenlignet med andre lande, der ofte klarer sig godt på kun et af de to parametre. I Singapore præsterer eleverne højt, men har lavere trivsel, og i Albanien stortrives børnene, men har til gengæld udfordringer med de faglige resultater.
Ifølge Schleicher er en af de vigtigste faktorer for succesfuld inklusion lærernes brede ansvarsområder.
- En god lærer skal ikke kun undervise. Læreren skal også være coach, mentor og psykolog, understregede han.
En tæt relation mellem lærer og elev spiller også en stor rolle for, at børnene får de bedste muligheder. Tillid er nøglen til at identificere børns behov tidligt, hvilket er afgørende for deres udvikling.
Schleicher fremhævede også, at lande som Finland, Singapore og Japan er langt bedre til at værdsætte lærernes arbejde end Danmark.
- Lærerne i de lande mærker en helt anden respekt for deres indsats, forklarer han.
Forskning viser, at elever lærer mere, hvis de kan lide deres underviser. Derfor er det vigtigt at skabe gode relationer og en gensidig respekt mellem lærere og elever.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.