JAMMERBUGT: Jammerbugt Kommune kan se frem til, at flere flygtninge og familiesammenførte kommer i arbejde. Det er nemlig formålet med kommunens nye projekt med en integrationsambassadør, der løber i en 3½ årig periode. Projektet er støttet med 1,7 mio. kr. fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, oplyser kommunen.
Til trods for allerede eksisterende indsatser - bl.a. IGU-forløb - er der alligevel udfordringer i forhold til at få flygtninge og familiesammenførte i ordinær beskæftigelse. Og det er her kommunen forventer, at en integrationsambassadør vil styrke de virksomhedsrettede indsatser og udvikle nye indsatser. Med en integrationsambassadør bliver det netop muligt at styrke de redskaber, som kommunens allerede benytter i dag. Bl.a. at støtte borgeren i at fortsætte med IGU og samtidig styrke og koordinere samarbejdet mellem virksomhed og borger, lyder det fra Morten Klessen (S), formand for beskæftigelsesudvalget.
175 borgere modtager integrationsydelse i kommunen, hvoraf 82 er kvinder. Kvinderne tilbydes et særligt forløb med fokus på at få omsat deres kompetencer fra det, de gør i dagligdagen, til kompetencer, der kan anvendes på det danske arbejdsmarked. Der vil ligeledes være fokus på, hvorfor beskæftigelse fremmer det gode familieliv. Konkret bliver der skabt et rum for kvinderne, hvor de kan lade tanker og bekymringer fylde, og samtidig blive mere målrettet i forhold til beskæftigelse.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.