Kommuner styrker samarbejde med virksomheder om flygtninge

De danske kommuner og virksomheder har fundet hinanden i arbejdet med at sikre, at flygtninge kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Det viser en ny Momentum-undersøgelse, hvor knap 6 ud af 10 kommuner svarer, at virksomhederne er blevet mere eller langt mere åbne for at samarbejde om virksomhedsrettede tilbud og jobåbninger til flygtninge end for et år siden. 32 pct. mener, at niveauet er det samme, mens kun seks pct. svarer, at virksomhederne er blevet mindre åbne.

At kommuner og virksomheder har forbedret deres samarbejde om flygtninge bekræftes af underdirektør i Dansk Industri (DI) Steen Nielsen:

- Der er rigtig mange steder et godt samarbejde mellem kommuner og virksomheder om at få flygtninge og andre svage grupper i job. Og det er naturligt, at kommunerne har en oplevelse af, at de godt kan komme igennem med at få flygtninge helt ud på virksomhederne, siger han.

Steen Nielsen mener, at det store fokus på flygtninge, der kom i kølvandet på det stigende antal, der kom til landet for et par år siden, nu bærer frugt. Og det er bl.a. det, Momentums undersøgelse afspejler. Han henviser til, at der kom en trepartsaftale, der skulle løfte området, og peger på integrationsgrunduddannelsen (IGU) som et godt redskab, men mener også, at kommunernes egen ændrede tilgang har haft betydning for, at de oplever virksomhederne som mere åbne.

Han peger også på, at tidens højkonjunktur spiller positivt ind, fordi lysten til at åbne for virksomhedspraktik, løntilskud og ordinære stillinger er større nu, end hvis det havde været dårlige tider.

Efterspørger arbejdskraft
Middelfart Kommune har haft stor succes med
at matche flygtninge med lokale virksomheder, og her har jobcenterchef Per Rasmussen også mærket de positive konsekvenser af, at virksomhederne oplever opgangstider.

- Det er fuldstændig afgørende, for vi har ikke en chance, hvis ikke virksomhederne er åbne. Hvis det havde været nedgangstider, så havde vi stået med en stor udfordring. Vi kan da godt gå og klappe os selv på skulderen og sige, at vi er blevet dygtigere, men det handler også om, at mange virksomheder efterspørger arbejdskraft, siger Per Rasmussen.

Man er dog blevet dygtigere i Middelfart, der flere gange er blevet fremhævet som en kommune, hvor man har løst udfordringen godt. For halvandet år siden inviterede borgmesteren de lokale virksomheder til at indgå i et partnerskab med kommunen, som skulle sikre flere flygtninge i beskæftigelse, og over 100 virksomheder ville være med. Kommunens jobkonsulenter lavede aftaler, hvor man fik tilsagn om, at hvis en virksomhedspraktik forløb godt trods faglige og sproglige udfordringer, så ville de også tage dem i løntilskud og til slut ansætte i en ordinær stilling.

- Det sagde de ja til mange steder, og selv om de ikke er juridisk forpligtet til noget, så oplever vi, at den mundtlige kontrakt er guld værd, fordi man har forventningsafstemt, hvad der skal komme ud af det, siger Per Rasmussen.

I Momentums undersøgelse svarer 85 pct. af kommunerne, at de er enige eller helt enige i, at virksomhederne er villige til at indgå aftaler med kommunen om at tage flygtninge i virksomhedspraktik, 71 pct., at de er villige til at ansætte i løntilskud, og 54 pct., at de er villige til at ansætte i ordinære stillinger.

Kommuner tænker i tilskud
Formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i KL Thomas Kastrup-Larsen (S) opfordrer virksomhederne til, at de ikke tænker enten i støttet beskæftigelse eller en fuld ordinær stilling, men i stedet giver rigtig løn, når en flygtning begynder at levere reel arbejdskraft i en praktikstilling. Det kan være i form af hybridpraktikker, som kombinerer virksomhedspraktik og ordinære løntimer.

- Vi er selvfølgelig meget glade for, at virksomhederne tager flygtninge og indvandrere i virksomhedspraktik og løntilskud. Der er dog også brug for at se på, hvordan det i højere grad kan føre til ordinære løntimer. Selv om det kun er meget få timer til at starte med, kan det give god mening, fordi det styrker motivationen og arbejdsindsatsen – til gavn for både den enkelte og virksomheden, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Lars Larsen, partner i LG Insight, er enig i, at det er ærgerligt, at kommunerne ikke oplever større åbenhed for ordinære ansættelser af flygtninge.

- De tal er lidt skuffende, for det er et udtryk for, at virksomhederne tænker i tilskud, når man taler om integration. Der er nogle brancher, hvor flygtningene relativt hurtigt kan gå ind og passe et arbejde på ordinære vilkår, uagtet at de ikke kan særlig meget dansk, og så skal man ikke have tilskud med, siger han.

Da flygtningene, der ankom i 2015, havde været i landet i to år, steg andelen i job til 22 pct., mens andelen i virksomhedspraktik var faldet til 12 pct. Steen Nielsen, underdirektør i DI, synes ikke, det er mærkeligt, at virksomhederne er mere åbne for virksomhedspraktik og løntilskud end ordinære stillinger – i hvert fald i første omgang.

- Det dækker over, at mange flygtninge har nogle svage kompetencer. Mange er ret unge og har dermed ikke meget skolegang med sig. Derfor har mange brug for at starte med en virksomhedspraktik eller IGU og så bygge videre ovenpå, siger han.

sl