Sydsjælland, Falster, Bornholm og store dele af Midt- og Vestjylland er helt bare pletter på Danmarkskortet over IGU-forløb. Samtidig er de kommunale arbejdspladser stort set fraværende, når det gælder IGU-ordningen, som skal være med til at hjælpe flygtninge ind på det danske arbejdsmarked.
Kun syv af de 216 registrerede IGU-forløb er således oprettet på en kommunal arbejdsplads, selvom kommunerne samlet set har næsten en halv million ansatte.
Det viser en kortlægning af de foreløbige resultater fra IGU-ordningen, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af en aktindsigt over virksomheder, der har ansat én eller flere flygtninge som IGU-elever.
'Der er potentiale'
Hos Dansk Arbejdsgiverforening, som var med til at udforme IGU-uddannelsen, kan chefkonsulent Berit Toft Fihl ikke se nogen logisk forklaring på de store bare pletter på IGU-kortet:
- Jeg kan ikke se, at der skulle være egentlige geografiske forskelle, som kan forklare, at landkortet ikke er mere ensartet. Det vidner i hvert fald om, at der er et potentiale i de kommuner, som endnu ikke er på Danmarkskortet, siger hun.
Heller ikke i KL er man tilfreds med, at store områder af landet slet ikke har kastet sig ud i opgaven med at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet gennem IGU-ordningen:
- Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke er lavet flere IGU-forløb, end der er. Og det er ikke tilfredsstillende, at der er så store bare pletter på kortet, fastslår Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
Aabenraa har flest
IGU-ordningen kom til verden 1. juli sidste år som en del af en storstilet trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.
Efter en stille start er der efter nytår sat mere skub i ordningen. Til og med den 9. februar var der ansat 216 IGU-elever på landsplan fordelt på 145 forskellige virksomheder, viser en aktindsigt fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Nordjylland, Fyn, Sønderjylland og Hovedstadsområdet er bedst repræsenteret på IGU-kortet. Aabenraa er den kommune, som er lykkedes bedst med den nye integrationsordning. Måler pr. indbygger kommer ingen kommuner op på siden af den sønderjyske kommune, som indtil nu har oprettet 16 IGU-forløb.
- Jeg er ikke stødt på noget i vores arbejde med den her ordning, hvor jeg har tænkt, at det kan vi kun gøre, fordi vi er Aabenraa Kommune. Vi er ikke unikke i forhold til vores erhvervsstruktur, og jeg kan ikke se, at vores flygtninge skulle være særligt integrerbare. Men vi har truffet nogle aktive valg om, at vi vil satse på at udbrede ordningen, forklarer Tom Ahmt, der er vicekommunaldirektør og direktør for Jobcenter i Aabenraa.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.