NORDFYN: Der bliver travlt i det ansættelsesudvalg, der skal finde Middelfarts næste socialdirektør, skriver Fyens Stiftstidende. Da ansøgningsfristen udløb i går, kunne kommunaldirektør Steen Vinderslev notere ikke færre end 54 ansøgere:
- Jeg havde regnet med en 20-25 stykker. Det tyder på, at vi er attraktive. Vi ligger centralt, så man kan komme hertil. Samtidig har vi på nogle områder markeret os stærkt de seneste år blandt andet ved at få KL’s innovationspris. Det er der sikkert nogle, der gerne vil være en del af.
På fredag afgør ansættelsesudvalget, hvem af de 54, der skal kaldes til samtale. Den nye socialdirektør kan tiltræde 1. december. Den nye skal afløse Kate Bøgh, der tidligere har været kommunaldirektør i Nørre Åby, siden blev socialdirektør i storkommunen Middelfart og nu er social- og sundhedsdirektør i Favrskov.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.