dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Thomas Borberg, Polfoto

Mindre tids-tyranni i hjemmeplejen

I flere kommuner kan medarbejderne i hjemmeplejen nu slippe for at registrere tidsforbruget ved hvert enkelt besøg

Tjek ind når du kommer, og tjek ud når du går. Den situation slipper stadig flere ansatte i hjemmeplejen for. I 2007 skulle 47 pct af plejepersonalet registrere tidsforbruget ved hvert enkelt besøg i hjemmeplejen. I dag gælder det kun for 21 pct.

- Man er begyndt at anerkende medarbejderes faglighed og sætter nu spørgsmålstegn ved, om registrering af minutter nu også er den rigtige måde at styre på, siger Tine Rostgaard, der er professor i ældrepleje på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet til Politiken.

- Det ser ud til, at flere og flere kommuner nu endelig ser fornuften i det, som FOA har sagt i flere år. Nemlig at kommunerne skal lade medarbejderne i ældreplejen smide stopuret og i stedet give plads til, at personalet kan bruge deres faglighed, siger Karen Stæhr, formand for FOAs social- og sundhedssektor.

Københavns Kommune er en af dem, der har gjort op med stopurene. Plejepersonalet skal nu hverken notere, når de kommer og går, eller registrere hver enkelt ydelse, de udfører for den ældre under hjemmebesøget. Det stoppede i 2012. Konsekvensen er større arbejdsglæde, mere tilfredse hjemmehjælpsbrugere og tilmed en økonomisk gevinst, fortæller omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) til Politiken.

I KL siger formand for social- og sundhedsudvalget Anny Winther (V), at mindre tidstyranni giver bedre mulighed for at lave helhedsorienterede forløb hos de ældre.

- Vi kunne ønske os, at man slet ikke behøvede at registrere noget. Men det er også nødvendigt, at vi kan dokumentere, at vi har leveret, hvad der skulle leveres. Det er en hårfin balance, siger hun til Politiken.

 

 

kil

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/mindre-tids-tyranni-i-hjemmeplejen

GDPR