
Det skal ikke kun være i staten, at brugen af såkaldt resultatløn eller bonusser bliver undersøgt. Sådan lyder kravet fra en række partier, efter at DR Nyheder i sidste måned kunne fortælle, at en direktør i Region Hovedstaden fik en bonus for implementeringen af den udskældte Sundhedsplatformen, ligesom direktører i Banedanmark fik bonusser, selvom de ikke nåede deres mål.
Og kravet fra de i alt fem partier får nu opbakning af innovationsminister Sophie Løhde (V), der nu er åben for, at undersøgelsen udvides til også at omfatte kommuner og regioner. Hun understreger, at kommunerne og regionerne selv skal være indstillede på at undersøge brugen af bonusser, før det giver mening at lade dem omfatte af den undersøgelse, som Sophie Løhde allerede har sat i gang på statens område.
Socialdemokratiet mener – modsat de fem partier, der kræver undersøgelsen udvidet til også at omfatte regioner og kommuner – at det er fornuftigt nok i første omgang at undersøge brugen af bonusser i staten. Hvis det viser sig, at der i staten er en 'uhensigtsmæssig brug af bonusser, vil det også få konsekvenser andre steder i den offentlige sektor, lyder det socialdemokratiske argument.
Sophie Løhde understreger, at hun ikke stiller krav om at undersøge kommuner og regioner, men at der er tale om en 'invitation' til at deltage i undersøgelsen.
Ifølge DR Nyheder blev der alene i staten udbetalt 663 mio. kr. i resultatløn og præstationsbonusser. Det skete, selv om det ifølge eksperter ikke vides, om det har en effekt.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.