VIBORG: En murstensvæg væltede onsdag ved middagstid ned over tre børn og to pædagoger i en børnehave ved Rødkærsbro. En femårig pige blev indlagt med et hovedtraume og flere brud på bækkenet, en kvindelig pædagog brækkede en ankel og fik et brud på en lændehvirvel og en anden kvindelig pædagog brækkede en tå og fik slået et stykke af endnu en tå, skriver TV Midt-Vest.
Det var ifølge Viborg Kommune dele af en væg og en garderobe, som uden varsel faldt ned og landede på de tre børn og to pædagoger, som opholdt sig i garderoben. Det er stadig uvist, hvorfor den 1,8 meter høje og 3 meter lange væg væltede, men overfor TV Midt-Vest oplyser politikommisær Poul Østergaard, at politiet samarbejder med kommunen og et ingeniørfirma for at finde frem til årsagen.
- Det burde ikke kunne ske, og det skal nu undersøges, om det skyldes en fejl på konstruktionen, siger Poul Østergaard. Ifølge Viborg Kommune er Arbejdstilsynet involveret i sagen, ligesom teknikere også har gennemgået hele børnehuset. Personale, forældre og børn får ligeledes stillet psykologhjælp til rådighed, oplyser kommunen.
thb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.