Musikskolerne bruges af færre og er socialt skæve

Den 84 sider store rapport blev offentliggjort under Kulturmødet på Mors i weekenden, og kulturminister Mette Bock (LA) sagde ved den lejlighed:

- Rapporten om de danske musikskoler viser bl.a., at det kun er syv pct. af de danske børn, der bruger musikskolerne. Det er meget lidt, det skal vi gøre noget ved.

Bag rapporten står den 10 mand store musikskoletænketank, der blev nedsat i marts 2016 af Bertel Haarder (V) og fik til opgave at se på musikskoleområdet, herunder at udpege de væsentligste udfordringer, som musikskolerne står overfor.

- Musikskolerne er centrale bærere af en musikalsk kulturarv og en musikkultur, baseret på aktiv musikudøvelse. Det er vigtigt i forhold til musikkens plads i samfundet og fastholdelsen af musikudøvelse som en central kunstnerisk udtryksform. Musikskolerne spiller også en vigtig rolle som lokale kulturinstitutioner, siger Mette Bock.

Læs rapporten her

Musikskolerne er udfordrede
Musiktænketankens rapport viser imidlertid, at musikskolerne er udfordret. For det første fordi sammensætningen af musikskolernes elever er socialt skæv – børnene, der får undervisning på landets kommunale musikskoler, typisk kommer fra hjem, hvor forældrene er veluddannede, og husstandsindkomsten er høj - for det andet fordi antallet af elever – især de små elever under seks år – har været faldende over en længere årrække.

- Det duer naturligvis ikke, at det kun er elitens børn, der går på musikskole. Jeg tror på, at mere holdundervisning er en del af løsningen. Dels fordi det er billigere for den enkelte familie, men også fordi det sociale element er vigtigt for de fleste børn, siger Mette Bock.

Nedbryd silotænkningen og samarbejd
- Noget af det, jeg savner deri, er relationen mellem musikskolerne, skolerne og musikkonservatorierne. Vi bliver nødt til at nedbryde den silotænkning, og det gælder hele kulturområdet, mener Mette Bock.

Hun savner også samarbejde med skolen:

- Jeg kan vist godt sige, at der er plads til forbedring af musikundervisningen i skolen. Så har vi musikskolerne, der skal indordne sig, at vi har fået længere skoledage, og det trænger musikskolernes aktiviteter ud i en periferi, og så tænker jeg, hvorfor trækker man ikke den søjle mere ind i grundskolen, i stedet for at se den som et hus med lukkede vinduer og døre. Det da dumt, siger Mette Bock.

Musikskolen mere ind i kommunens arbejde
Rapporten anbefaler også, at både musikskolerne og kommunerne forholder sig aktivt til, hvordan man kan anvende musikskolens ressourcer inden for flere områder i kommunens arbejde:

'Musikken kan både bidrage til menneskelig og social udvikling, og den kan derfor med fordel anvendes på tværs af sektorer.'

Musikskolernes udgifter i sæson 2014/­15 var på 767 mio. kr. Udgifterne dækkes af tre kilder: den kommunale finansiering, deltagerbetalingen og det statslige tilskud. Den kommunale finansiering udgør langt størstedelen og kan ifølge rapporten for sæson 2014­/15 estimeres til at være 474 mio. kr., og det beløb har været stigende igennem en længere periode.

Musikskolerne når i dag ud til fire pct. af hele målgruppen af de 0-24-årige og til syv pct. af de skolesøgende børn mellem 6 og 16 år svarende til i alt 65.000 enkeltpersoner.

Kulturministeren pointerer, at der er brug for, at musikskolernes arbejde sikres fremadrettet, og hun vil derfor indkalde alle Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan  man bedst muligt følger op på de mange interessante resultater og anbefalinger i rapporten.

Læs rapporten her