Næstved vil fastsætte nedre grænse for arbejdsprøvninger

NÆSTVED: Efter sagen om en kvinde, der blev sendt i arbejdsprøvning med en arbejdstid på fem minutter om ugen, vil beskæftigelsesudvalget i Næstved nu lægge en nedre grænse for, hvor kort arbejdstid en arbejdsprøvning kan være på. Det fortæller medlem af beskæftigelsesudvalget Søren Revsbæk (V) til dknyt. 

- Vi må politisk prioritere, om det at sende en borger i arbejdsprøvning fem eller ti minutter om ugen er den rigtige måde at bruge kommunens ressourcer på. Det kan godt være, at en borger har glæde af sådan et forløb, men det, der skal stå i den anden ende må jo være, at borgeren kommer tilbage på arbejdsmarkedet, hvor der er en - forhåbentlig privat - arbejdsgiver, der vil betale borgeren for at yde nogle timers arbejdsindsats, forklarer Søren Revsbæk og fortsætter:

- Og hvis det ser meget tungt ud, så vil jeg godt vove pelsen og sige, at så synes jeg ikke, at kommunen skal lave sådan et forløb bare for at få et dokument i skuffen, der viser, at her er der ingen arbejdskraft. Det er der ingen grund til at trække folk rundt i manegen for. 

Vil ikke sætte timetal på 
Byrådsmedlemmet for Venstre ønsker dog ikke at sætte tal på denne nedre grænse endnu, men han mener, at der bør være tale om et ugentligt timetal. Alternativt peger han på, at niveaulægningen også kan tage udgangspunkt i diagnoser.

- Timetallet kunne være en måde at måle det på. En anden måde kunne være at måle det ud fra diagnose og se på, hvilke udfordringer borgeren har. Har du fx angst skal du måske stadig ud i et afklaringsforløb, men har du PTSD, kan det være, at du ikke skal, siger Søren Revsbæk. 

Formand for beskæftigelsesudvalget Anette Brix (K) bekræfter, at et enigt udvalg har besluttet, at der skal lægges en nedre grænse for arbejdsprøvninger i kommunen, men hun erkender, at det kan blive svært - uanset hvilken model, udvalget vælger. 

Det kan give mening med fem minutter
Som udgangspunkt er Anette Brix helt på linje med Søren Revsbæk - der skal være tale om en nedre grænse på et ugentligt timetal - men på den anden side kalder hun det 'ærgerligt', hvis et timetal begrænser de borgere, der kunne have glæde af bare at komme ud af døren. Som det første mål. 

- Niveaulægning er jo rigtig farligt. Når man fx hører om fem minutters arbejdsprøvning, så tænker man først, ej, det kan ikke passe, men hvis nu det er en borger med angst, kan det godt være, at det giver mening at komme ud fem minutter. For hvad er formålet med det? Er formålet at komme ud af døren? Det handler om at møde borgeren, hvor de er, så der kan skabes noget motivation for at komme tættere på et arbejdsmarked, forklarer Anette Brix.

Også niveaulægningen ud fra diagnoser kalder hun for 'svært'. For én med borderline kan have svært ved en ting, mens en anden med borderline kan have svært ved noget helt andet.

- Men hvis vi overhovedet kan, så er målet, at vi vil lave en eller anden form for niveaulægning. Det er det, der er vores hensigt. Vi når nok hen til, at vi gerne vil kunne begrænse antallet af jobafklaringsforløb, som en borger skal ud i, men nu må vi se på, hvor nemt eller svært det bliver, siger hun.

Vil leve med løftede pegefingre
Første skridt hen imod en niveaulægning bliver, at udvalget på næste møde vil kigge ned i nogle af de sager, som kommunen allerede har behandlet, og se på resultaterne.

- Vi vil gerne gøre det så godt som muligt for borgerne. På så kort tid som muligt, og så vil vi gerne bruge kommunens penge bedst muligt. Og vi vil måske hellere bruge lidt flere penge, og så der er lidt mere kvalitet men lidt færre forløb. Så kan det godt være, at vi måske får nogle løftede pegefingre fra Ankestyrelsen - det må vi tage med, forklarer Anette Brix. 

Ankestyrelsen har tidligere været efter kommunen, da den ikke mente, at der blev jobafklaret godt nok, og dermed i tilstrækkelig grad blev dokumenteret, at der ikke var nogen arbejdsevne tilbage, før de lod en borger 'slippe' for flere arbejdsprøvninger. Disse løftede pegefingre er kommunen nu villige til at leve med: 

- Vi må tage stilling til, hvad vi som politisk udvalg synes, at vi kan være med til. Der, hvor der ikke er nogen udvikling, skal vi måske være bedre til at sige, okay, der er ikke potentiale for udvikling her, siger Anette Brix. 

Spurgt om man altid på forhånd kan vide, om der er udvikling i sigte, svarer Anette Brix:
- Nej, det kan man måske ikke, og det er derfor, vi skal prøve at se på de sager, vi allerede har behandlet. 

Går i rette med parti og minister
Anette Brix, Søren Revsbæk og resten af udvalget går med beslutningen om en nedre grænse i rette med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), der flere gange har understreget, at den nye beskæftigelsesreform bygger på princippet om, at man skal bidrage med det, man kan. 

- Det er uendeligt nemt at stå på Folketingets talerstol og sige, at man skal bidrage, med det, man kan. Det er fin tanke, men er der en arbejdsgiver, der vil betale for de tre timer om ugen? Hvis der er det, så giver det mening med de mange arbejdsprøvninger. Hvis ikke, så kan jeg ikke se meningen med det, siger Søren Revsbæk.