dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Odense har hentet 1,6 mio. kr. for personer der har forladt landet

Kontrol i Odense Kommune stoppede 327.656 kr. i socialhjælp til udrejst afrikansk familie med mange børn

ODENSE: Odense Kommune har kradset 1,6 mio. kr. ind fra udrejste personer, som i 2017 fik sociale ydelser, skriver tv2.dk. Kommunens kontrolgruppe mere end fordoblede dermed gevinsten fra 730.000 kr. i 2016.

Kontrolgruppen søger systematisk borgere, som stadig forsørges af det offentlige, selv om de har forladt landet.

I juni 2017 advarede kommunens skoleforvaltning om, at flere søskende fra en familie ikke kom i skole. Forvaltningen mistænkte familien for at være udrejst.

Familien modtog årligt 327.656 kr. i offentlige ydelser. Familien fik integrationsydelse (12.211 kr. om måneden), friplads til børn (3.710 kr. om måneden), børnecheck (16.776 kr. i kvartalet), børnetilskud (9.722 kr. i kvartalet) og boligstøtte (2.551 kr. om måneden).

Familien er flyttet tilbage til sit afrikanske hjemland. Kommunen har tavshedspligt og må ikke oplyse landet og antallet af familiens børn.

Afdelingsleder Jesper Suhr Thomsen fra kontrolgruppen mener, at kommunen er blevet bedre til at opdage social snyd.

- Vi kan ikke gå og banke på døre og overvåge personer og familier. Men vi er igennem en kulturændring i kommunen, så vi selv er mere opmærksomme på det her og kommer det til livs, siger Jesper Suhr Thomsen.

Odense er ikke den eneste kommune, som henter penge ind. I efteråret udgav KL en effektmåling af kontrollen. I 2016 fandt kommunerne 31 mio.kr. fra udrejste borgere og i 2017 blev det til 38 mio. kr.

Chefkonsulent Annie Bekke Kjær fra KL forklarer, at Udbetaling Danmark har aftaler med udenlandske myndigheder, som giver oplysninger om borgere. Udbetaling Danmarks udlandsenhed fik i 2017 173 henvendelser fra kommunerne mod 56 i 2016.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/odense-har-hentet-1-6-mio-kr-for-personer-der-har-forladt-landet

GDPR