AABENRAA: En kraftig irettesættelse fra Ombudsmanden tilbage i januar får nu Aabenraa Kommune til at indføre retningslinjer for håndtering af samtaler med medarbejderne. Ombudmandens kritik gik på, at kommunen ikke havde respekteret fire medarbejderes ytringsfrihed, da de i 2017 blev indkaldt til 'vejledende samtaler' om kritik, de havde fremsat offentligt.
En af de fire fik endda en skriftlig advarsel, som der ifølge Ombudsmanden ikke var belæg for, og i det hele taget fandt han kommunens ageren 'meget kritisabel'. Den nye vejledning skal fjerne usikkerheden om, hvad kommunen medarbejdere kan vente sig, når de indkaldes til samtale.
Vejledningen oplister fire forskellige typer af samtaler. Dels er der de uformelle, der i vejledningen kaldes 'afklarende samtaler'. Her er der ingen formkrav, bortset fra at hvis samtalen udvikler sig på en måde, der giver anledning til en mere formel snak, så skal der indkaldes på ny til en formel samtale.
Tre kategorier af samtaler
Formelle samtaler er inddelt i tre kategorier: sygefraværssamtale, tilrettevisende samtale og tjenstlig samtale. Sygefraværssamtaler kan variere fra en forebyggende snak til starten på en afskedigelsessag. En tilrettevisende samtale handler bruges ved ønske om ændret adfærd, og her kan der ikke anvendes sanktioner.
Det kan der derimod ved en tjenstlig samtale, der enten kan efterfølge en tilrettevisende samtale, som ikke har haft den ønskede effekt, eller også skal der være tale om 'alvorlige tjenstlige forseelser'. Her har medarbejderen ret til en bisidder, og de mulige sanktioner varierer fra påtale over advarsel til afskedigelse eller bortvisning.
Ifølge vejledningen skal de altid gøre klart, hvilken type samtale der indkaldes til, så medarbejderen på forhånd ved, hvad den kan udvikle sig til. Vejledningen er gældende, når den er godkendt i hovedsamarbejdsudvalget og i økonomiudvalget.
Læs vejledningen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.