dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Plejefamilie er bedre end institution i milde sager

Det viser en ny analyse fra Rockwool Fonden af anbringelsessager, der tager udgangspunkt i familier, som får anbragt nogle – men ikke alle – børn
22. APR 2013 10.20

Børn, der anbringes i plejefamilier, klarer sig i gennemsnit bedre senere i livet end børn, der bliver anbragt på en institution. Det viser en ny analyse af anbringelsessager, der tager udgangspunkt i familier, der får anbragt et eller flere af deres børn, men ikke dem alle, dvs. overvejende de lidt mildere sager.

Der er i analysen taget højde for, at det er forskellige typer af børn med forskellige typer af problemer, som henvises til de to anbringelsesformer.

Det viser sig, at det på væsentlige punkter går plejefamilieanbragte børn
bedst senere i livet. I analysen indgår to mål for, hvordan det går børnene den dag, de som 18-årige kan betegne sig selv som voksne. Nemlig, om de er i gang med en uddannelse, og om de har fået en eller flere domme for kriminalitet. Og resultatet er klart: De plejefamilieanbragte klarer sig bedst i forhold til uddannelse og kriminalitet.

- Rent teknisk har vi sammenlignet hvert enkelt anbragte barn med sine egne søskende, som ikke oplever anbringelse. På den måde har vi renset for det faktum, at de institutionsanbragte børn typisk er mere socialt udfordrede end plejefamilieanbragte. Selv når man på den måde renser for børnenes baggrund, viser det sig altså, at anbringelse i plejefamilier giver
det bedste udgangspunkt, siger seniorforsker Signe Hald Andersen.

Sammenligningen af de to anbringelsesformer indgår i en ny bog 'Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser', som udgives af Rockwool Fondens Forskningsenhed.

lcl

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/plejefamilie-er-bedre-end-institution-i-milde-sager

GDPR