MIDTJYLLAND: Region Midtjylland har besluttet at lukke et bosted for autister ved navn Højskolebakken i Skals, efter stedet gang på gang har fået påbud og kritik fra Socialtilsynet, skriver TV Midtvest.
Kritikken går blandt andet på ulovlig magtanvendelse og beboernes selvbestemmelsesret. Socialtilsynet vurderer, at Højskolebakken 'på væsentlige områder har haft svært ved at levere en etisk og fagligt forsvarlig indsats. For eksempel har der på de kritiserede steder manglet fokus på borgernes sundhed og trivsel', skrev Region Midtjylland i en pressemeddelelse i november måned.
Højskolebakken har siden 2017 været under skærpet tilsyn, og i december 2019 kom det sociale tilsyn med flere påbud. Men kravene kan ikke opfyldes i bygningen i Skals. Der er tale om et tidligere Håndarbejdsseminarium. Beboerne er voksne med autisme med problemskabende adfærd. Nogle er kriminelle og anbragt ved dom. Regionsrådet skal nu godkende lukningen af bostedet, der ventes at ske den 1. juni.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.