
Bostedskæden Væksthuset står til lukning af Socialtilsyn Midt. Det kunne Nordjyske fortælle tirsdag sammen med afsløringen om rod i kædens fem bosteders budget og mistanke om samhandel i millionklassen.
I en stikprøve har tilsynet fundet ud af, at mindst fire mio. kr. af offentlige midler er kanaliseret videre til selskaber kontrolleret af medlemmer af familien bag bostederne. Ifølge Nordjyske erkender kædens revisor, at han "ikke generelt har undersøgt samhandel i tilbuddet". Det møder kritik af professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh:
- Revisor har simpelthen ikke udført de helt nødvendige revisionshandlinger. Jeg har sjældent set noget, der er så forsømmeligt, siger han til Nordjyske.
I tilsynsrapporten beskriver Socialtilsyn Midt en ikke tilstrækkelig redegørelse for en række udgifter. Tilbuddets direktør og administrations personale, har redigeret budgetposter, hvilket har resulteret i seks forskellige versioner af budgettet.
Tilsynet har i alt identificeret poster på i alt 4.038.000 kr., som anses for uvedkommende for tilbuddets drift eller hvor det ikke kan vurderes om samhandlen er sket på markedsvilkår.
Disse poster omfatter samhandel med virksomheder, hvor tilbuddets ejerkreds og øverste ledelse har bestemmende indflydelse eller direkte er ejere, ligesom man også har handlet med virksomheder, der er drevet af familiemedlemmer. Der er blandt andet tale om om køb af "ekstern rådgivning" for 600.000 kr. hos en virksomhed, der er ejet af Væksthusets ejeres egen søn.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.