ROSKILDE: En vellykket forsøgsperiode med en ordning, hvor kommunen sender en person ud i hjemmet, som skal aflaste pårørende til demente borgere, vil Roskilde Kommune nu gøre ordningen permanent. Det skal hjælpe dem med at finde tid til at gå til sport, komme til frisør eller sociale arrangementer. Det skriver Roskilde Kommune.
Roskilde Kommune fik i 2016 200.000 kr. fra Sundhedsstyrelsen til projektet 'Aflastning af pårørende til demente i eget hjem'. Formålet var at give den pårørende mulighed for at have aktiviteter udenfor hjemmet, mens den demensramte selv fik mulighed for at gøre, hvad han/hun havde lyst til. Forsøget har ifølge Morten Gjerskov (S), formand for sundheds- og omsorgsudvalget, vært en succes, da de pårørende har haft mulighed for at holde deres sociale liv ved lige.
242 gange har de 24 pårørende i forsøgsperioden gjort brug af tilbuddet. I en opfølgende spørgeskemaundersøgelse gav 88 pct. udtryk for at være tilfredse med tilbuddet, som gav mulighed for at blive aflastet otte timer hver måned. Undersøgelsen blandt deltagerne viser, at 75 pct. er blevet aflastet i hverdagen, mens pct. mener, det har givet dem fleksibilitet i hverdagen. Sundheds- og Omsorgsudvalget gør ordningen permanent fra 2018 og sørger samtidig for at videreudvikle den i samarbejde med de pårørende og de demensramte borgere.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.