dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Samarbejdsmodel hjælper tidligere anbragte

Fire kommuner samarbejder om at hjælpe tidligere anbragte unge videre i uddannelse og job
29. AUG 2013 9.30

Et styrket samarbejde i kommunerne er første skridt på vejen til at hjælpe udsatte unge videre i uddannelse og job. Det er SFI's konklusion på en midtvejsevaluering af et initiativ, hvor fire kommuner afprøver en ny samarbejdsmodel omkring støtten til anbragte og tidligere anbragte unge, der står på tærsklen til voksenlivet.

Initiativet består af en tværfaglig samarbejdsgruppe, som kommunen sætter omkring den unge allerede i 15 års-alderen. Gruppen kan fx bestå af sagsbehandler, jobkonsulent, UU-vejleder, anbringelsessted og en person fra den unges eget netværk. Arbejdsgruppen følger den unge til det fyldte 23. år og fastlægger i fællesskab med den unge mål for fremtiden, særligt med fokus på uddannelse og job.

Midtvejsevalueringen viser, at samarbejdsmodellen foreløbig har skabt en mere koordineret og målrettet indsats for de unge, selvom det stadig er for tidligt at sige, hvilken forskel projektet vil gøre for de unge på langt sigt.

De interviewede fagpersoner fortæller, at de føler sig mere forpligtede i det tætte samarbejde og har øget fokus på at koordinere og udveksle viden på tværs af de kommunale systemer. De er opmærksomme på så vidt muligt at sætte den unge i centrum for samarbejdet og at afstemme mål og aftaler med den unges behov og ønsker.

Projektet 'Vejen til uddannelse og beskæftigelse' er 1 af 10 initiativer i 'Efterværnspakken', som er finansieret af satspuljemidler og iværksat af Socialstyrelsen. Det er Fredericia, Gentofte, København og Roskilde Kommune, der afprøver samarbejdsmodellen. Forskerne følger det fortsatte arbejde og præsenterer i 2015 en slutevaluering af projektet.

Læs hele rapporten her

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/samarbejdsmodel-hjaelper-tidligere-anbragte

GDPR