
En få år gammel liste fra Familieambulatoriet på Odense Universitetshospital vidner om problemer. Her er behandling målrettet gravide, der har eller har haft et skadeligt forbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler under graviditeten og børn, som har været udsat for det i fosterlivet.
Kvinderne kunne være i målgruppen for døgnbehandling på en institution målrettet netop deres og fostrets behov. Men sådanne steder er sjældne her i landet – til trods for at sårbare gravide er på den politiske dagsorden, og at 12,8 mio. kr. blev afsat til udvikling af et tilbud i Satspuljeaftalen for 2016-2019. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Ingen kommuner har søgt puljen med midler til at skabe et døgnbehandlingstilbud til de sårbare gravide, fremgår det af et svar fra Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, som er beskrevet i Tidsskrift for Jordemødre, og som også Kristeligt Dagblad har set. Ministeriet spurgte Aarhus og Københavns Kommuner, hvorfor de ikke søgte pengene, der var målrettet metode- og kompetenceudvikling, men ikke etablering og drift:
'Kommunerne begrunder beslutningen om ikke at ansøge puljen med blandt andet manglende budgetsikkerhed for tilbuddets drift,' står der som årsag.
Det fremgår, at den politiske velvilje simpelthen har været utilstrækkelig: 'kommunerne ønsker, at puljen omfatter etableringsudgifter til ombygning og indretning af eksisterende døgnbehandlingstilbud'.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.