SJÆLLAND / NÆSTVED: Hjælpen kommer nu nærmere for borgere, som har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Til januar åbner Center for Seksuelt Misbruge, CMS Øst, nemlig en afdeling centralt i Næstved.
I dag skal borgere til København, hvis de bor på Sjælland eller øerne og har brug for psykologbehandling, social støtte eller rådgivning fra Center for Seksuelt Misbrugte.
Pengene til det nye center kommer fra satspuljemidlerne.
- Vi ser Næstved som et geografisk knudepunkt for hele Sjællandsområdet. Og vi tror på, at flere også vil få øje på den hjælp vi kan tilbyde, fortæller centerchef for CMS Øst Tina Holm Johnsen.
På centret vil der blive ansat to psykologer og blive tilknyttet seks frivillige og en socialrådgiver. Udover psykologforløb vil der blive oprettet en samtalecafe og traumesensitiv yoga. Tilbuddene er gratis. Man skal ikke henvises, men selv kontakte centret på telefon 29 44 88 66, hvor man kan blive skrevet på venteliste til en visiterende samtale, for at afklare om CMS's tilbud er den rette hjælp.
- Det er utroligt vigtigt at mænd og kvinder i alle aldre, kan få den rette hjælp af dybt professionelle og dedikerede mennesker. Vi har også en dialog med centret om, hvorvidt de kan være med til at undervise nogle af vores ansatte i, de særlige forhold, som mennesker med senfølger af seksuelle overgreb lever med. Det forventer jeg mig meget af, fortæller formand for Omsorgsudvalget Michael Perch.
Lange ventetider
Landets tre centre for seksuelt misbrugte har siden oprettelsen kæmpet med stigende ventetider. I 2018 viste en undersøgelse hos de tre centre, som kommunen.dk stod bag, at ventetiden kunne være op til tre år.
'Generelt oplever vi, at antallet af henvendelser stiger år for år. Vi oplever også, at vi i perioder, hvor incest og seksuelle overgreb mod børn fylder meget i medierne, får flere henvendelser,' kan man læse på de tre centres fælles hjemmeside.
Værst stod det til hos Center for Seksuelt Misbrugte Syd, som varetager borgere, der er bosat i Region Syddanmark. Her havde de personer, som fik tilbudt hjælp som de næste, stået på ventelisten mellem to et halvt og tre år.
Hos Center for Seksuelt Misbrugte Nord og Center for Seksuelt Misbrugte Øst var ventetiden halvandet år. Den nye afdeling i Næstved hører under Center for Seksuelt Misbrugte Øst.
Det kan risikere at blive en dyr affære for både samfundet og den enkelte borger, at ventelisterne er så lange, vurderer Helle Borrowman, formand for Landsforeningen Spor, som er en forening for voksne med senfølger af seksuelle overgreb:
- Vi ser nogle meget voldsomme tilbagefald hos borgere, der får at vide, at de er blevet sat på en venteliste til behandling. Det kan betyde, at en borger ender med at blive indlagt på psykiatrisk, eller at han eller hun får et tilbagefald til misbrug. Jeg har været vidne til personer, som er blevet voldtaget i umiddelbar forlængelse af, at de er blevet skrevet på en venteliste, siger Helle Borrowman.
Hvad betyder det at have senfølger?
Senfølger af seksuelle overgreb er en samlet betegnelse for konsekvenserne af incest samt seksuelle overgreb begået uden for familien og er ikke karakteriseret ved en bestemt diagnose eller særlige symptomer.
Det drejer sig om, at børn og unge har været udsat for en forbrydelse med ofte gentagne traumer begået af en betydningsfuld person. Det er typisk sket over en årrække og har influeret på og forstyrret personlighedsudviklingen, kroppen og nære relationer. Voksne, som har oplevet seksuelle overgreb i barndommen, er derfor generelt plaget af traumer. De har vanskeligheder med relationer og tillid, med personlighed og identitet og med kroppen, og det medfører tab af livskvalitet og -funktion i voksenlivet.
National og international forskning viser, at der er mange alvorlige psykologiske senfølger af seksuelt misbrug i barndommen: Symptomer på PTSD, depression og angst, samt seksuelle forstyrrelser og risiko for reviktimisering. Også svære psykiske lidelser, personligheds- og spiseforstyrrelser samt misbrug af stoffer og alkohol ses ofte.
CSM Øst arbejder for at voksne med senfølger får forbedret deres livssituation, så de har færre fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger af overgrebene, så se får brudt uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre i forhold til familie og socialliv og får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.