ESBJERG: Esbjerg Kommune har besluttet at flytte rundt på skolelederne på kommunens folkeskoler. Det betyder, at skolerne får nye ledere pr. 1. januar 2018. Rokaden blev meldt ud på et møde i sidste uge, men skolebestyrelserne - som ellers normalt deltager i ansættelser og afskedigelser af skoleledere - var hverken indbudt til mødet eller orienteret forud. Det skriver Jydske Vestkysten.
Ifølge Mark West, formand for skolebestyrelsen på Bohrsskolen, blev skolelederne på mødet bedt om at komme med deres bud på, hvordan kompetencerne inden for skoleledelse udnyttes bedst muligt rundt om på kommunens skole, og frem til 20. november er der nu en intern høringsrunde, hvor skolelederne skal melde tilbage, hvad de tænker om den foreslåede rokade.
Om alle de otte skoleledere skal flyttes, eller om der kun er tale om nogle få, er ikke muligt at få oplyst. Mark West understreger, at kommunen i sidste ende har ledelsesretten over for skolelederne. Men det er kutyme, at skolebestyrelserne står for at finde nye skoleledere og indstille dem til ansættelse. Desuden er det et aktuelt fokuspunkt i Esbjerg Kommune at have en såkaldt 'dialogbaseret kommunikation' på skoleområdet. Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra skolechef Bo Meldgaard.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.