Socialrådgiver: Jeg er bekymret for de hjemløses retssikkerhed i jobcentrene

En række partier vil have hjemløse ud af jobcentrene, men et beslutningsforslag fra Nye Borgerlige blev tidligere i år nedstemt. Privat socialrådgiver frygter for de udsatte borgeres helbred og retssikkerhed på jobcentrene.

BORNHOLM: På De hjemløses Landsorganisation SANDs scene på Folkemødet står Søren Otto Enemark og fortæller sin historie. Og han er vred over den behandling og mangel på hjælp, som han har oplevet på jobcenteret. 

På bakken foran scenen bliver der klappet og hujet, når Søren Otto Enemark taler energisk. Mange af dem er eller har været hjemløse, og de har oplevet et system, der ikke forstår dem, og som ikke passer til dem.

- Jeg kan godt forstå, at mange hjemløse og udsatte borgere sidder med en stor vrede mod jobcentrene, når vi kan se, at mange bare får det værre af at være i systemet, fortæller Maj Thorsen, privat socialrådgiver og bisidder. 

For hvordan passer man ind i et forløb på et jobcenter, når man ikke har en bolig? Hvordan skal man tjekke e-boks for beskeder, når man ikke har en telefon?

Det er en del af de udfordringer, der har medvirket til, at SAND fremsatte et borgerforslag om at flytte hjemløse fra jobcentret og over i socialforvaltningen – et forslag som efterfølgende blev grebet af Nye Borgerlige, der stillede det som forslag i Folketingssalen. Her blev forslaget ikke stemt igennem. 

Har ikke lovgivet mod sund fornuft

På debatten måtte Henrik Møller, MF og beskæftigelsesordfører hos Socialdemokratiet, stå på mål for stor del af de fremmødtes frustrationer mod jobcentrene og systemet. 

Maj Thorsen er en af dem, der kan berette om et utal af sager, hvor jobcentrenes arbejde blot er med til at forværre borgernes helbred. 

- Det er både tidligere direktører, folk fra mellemklassen og sårbare, som bliver udsat for ligefrem psykisk tortur, siger Maj Thorsen. 

Også Mette Thiesen, socialordfører og kommunalordfører for Nye Borgerlige, kritiserer de kommunale jobcentre, som de helst så afskaffet helt. 

- Jeg synes, at man skal vurdere et samfund på, hvordan vi behandler de mest udsatte borgere. Dette er til dumpekarakter. Det er pinligt, den måde vi pisker folk rundt i systemet, og det er ydmygende, at man nu sender folk ud i sengeliggende virksomhedspraktik. Det er ikke værdigt, siger hun. 

Henrik Møller anerkender, at de enkelte sager rør ham, men han køber ikke en præmis om, at jobcentrene generelt har spillet fallit.

- Der er mange eksempler, hvor man kan sige, at sagerne skulle være grebet anderledes an, men jobcentrene har aldrig handlet om at straffe borgerne. Der skal selvfølgelig være en bolig, før man kan komme i et job. Men der er altså ikke noget i lovgivningen som forhindrer sund logik, siger Henrik Møller. 

Et skridt i den rette retning

For nyligt indgik regeringen og dets støttepartier en ny kontanthjælpsaftale, hvor der desuden var enighed om en afklaringsret, hvor kontanthjælpsmodtagere over 30 år får ret til at få deres sag genvurderet efter 24 måneder i kontanthjælpssystemet.

Maj Thorsen roser tiltaget, som et skridt i den rette retning. 

- Det var en kæmpe overraskelse, da jeg så, at man havde lavet en aftale med en ret til afklaring. Jeg synes, regeringen har på det seneste bevæget sig i den rette retning, men jeg har ikke hænderne over hovedet, der er stadig lang vej igen, siger hun. 

Det største problem er fortsat, at et flertal af folketingspolitikerne ser det, at have et arbejde, som den perfekte medicin til hjemløse og udsatte borgere, som derfor bliver sendt i det ene forløb efter det andet, mener Maj Thorsen.

Som privat socialrådgiver og bisidder har hun i de seneste fire år været rundt i 50 kommuner. Hun frygter, at ressourcesvage borgere står svagt i systemet. 

- Det er borgere, som ikke har ressourcer til en privat bisidder eller et netværk, som kan støtte dem i systemet. Jeg er bekymret for de hjemløses retssikkerhed og at de ikke får den hjælp, de har krav på.