
Danskerne vil ifølge Danmarks Statistik få færre børn i de kommende år end tidligere forventet, og den lavere fertilitet påvirker de offentlige finanser positivt.
Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af en analyse.
- Den nye prognose for befolkningens udvikling er ret markant. Danskere vil få langt færre børn i de kommende år end forventet, og det vil betyde, at de offentlige udgifter til for eksempel børnepasning og sundhed bliver mindre, siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 2040 vil der ifølge Danmarks Statistik være over 100.000 færre børn sammenlignet med forrige fremskrivning fra 2023. Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det lavere børnetal har positive afledte effekter på de offentlige finanser, da det sænker det demografiske træk på velfærden, som ligger til grund for Finansministeriets langsigtede fremskrivninger.
Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 indeholder en markant nedjustering af fertiliteten i forhold til prognosen for 2023. Den langsigtede fertilitet nedjusteres således fra cirka 1,9 til cirka 1,7 børn per kvinde.
I dens analyse skønner Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at den strukturelle saldo vil ligge over budgetlovens underskudsgrænse i samtlige år fremover, når der tages højde for den nedjusterede fertilitet. Dermed er der ifølge tænketanken ikke behov for politiske indgreb, for eksempel højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til lovgivningen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.