
Frem mod 2050 bliver byerne ikke alene større og oplandet bebygget tættere. Den måde vi transporterer os selv og vores varer på vil udvikle sig. Energiforbrug og energiressourcer ændrer sig. Byerne må i stadig højere grad se ud over deres geografiske grænser efter eksempelvis fødevarer, energi og arbejdskraft, lyder det fra Dansk Arkitektur Center, DAC.
Alle disse ændringer fordrer, at vi tænker sammen på tværs af traditionelle lokale, regionale, nationale og globale skel. Derfor bliver kommuner, regioner, en række ministerier, erhvervsliv, unge, bypaneler og borgere fra ti danske byer involveret i at skabe scenarier. Med afsæt i den nyeste viden, analyser af globale trends og mulige teknologiske, økonomiske og samfundsmæssige forandringer og gennembrud vil projektet munde ud i en række forskellige scenarier for fremtidens Danmark. Fremtidsscenarier, der kan skabe debat om hvilket samfund Danmark skal være i 2050 og bidrage til at kvalificere de strategiske beslutninger planlæggere, beslutningstagere og virksomheder står over for.
Det hele sker i tæt samarbejde med Dansk Arkitektur Center, der udvikler og driver DK2050.
DK2050 vil skabe en kvalificeret national debat om, hvordan vi skaber et bæredygtigt samfund og byliv i 2050. DK2050 vil forholde sig til de mulige fremtider og retninger de danske byer og regioner kan styre mod for at indrette sunde og bæredygtige byer. Hvilke valg og hvilke fravalg kommer byer og regioner til at tage?
DK2050 udvikles og drives af Dansk Arkitektur Center (DAC) i et partnerskab med
Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Foreløbigt deltager ti kommuner i projektet: Aalborg, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Sønderborg, Fredericia, Middelfart, Odense, Kalundborg, Høje-Taastrup og København. Byerne er udvalgt, fordi de er frontløbere inden for bæredygtig og strategisk byudvikling bredt fordelt i Danmark.
Foruden kommunerne deltager også Region Syddanmark og Region Nordjylland.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.