Selv om regeringen flittigt henviser til den såkaldte sprogbonus som argument for, at den foreslåede integrationsydelse til flygtninge er forskellig fra den afskaffede starthjælp, viser regeringens egne tal, at op mod 40 pct. vil få svært ved at opnå bonussen, skriver Information.
Når integrationsminister Inger Støjberg (V) er blevet kritiseret for, at regeringens planer om at indføre en lav integrationsydelse for flygtninge og familiesammenførte er det samme som den omstridte starthjælp, der blev afskaffet under den forrige regering, har integrationsministeren henvist til den såkaldte sprogbonus. Det skriver Information.
Det skete f.eks. under Folketingets førstebehandling af lovforslag L 2 om integrationsydelsen, hvor Inger Støjberg sagde: 'Man jo ikke kan sammenligne det her (L 2, red.) én til én med starthjælpen, netop fordi der er indlagt en sprogbonus.' Denne særlige sprogbonus vil udløse et månedligt ekstrabeløb på 1.500 kr. til de flygtninge, der mindst har bestået Danskuddannelse 2.
'Meget meget lille del'
Ifølge Venstres integrationsordfører Marcus Knuth vil langt de fleste flygtninge, hvis de 'viser vilje til at integrere sig', som han sagde under folketingsdebatten, kunne opnå sprogbonussen. Kun 'en meget, meget lille del af den befolkning, der kommer til Danmark', ville ifølge det nyvalgte V-folketingsmedlem ikke kunne bestå Danskuddannelse 2-niveau.
Nu viser nye tal fra Integrationsministeriet et andet billede. Det er ikke kun et lille mindretal, men derimod to ud af fem nyankomne flygtninge, der vil få svært ved at bestå Danskuddannelse 2 og dermed opnå sprogbonussen og en merindtægt på 18.000 kr. om året.
I 2014 blev 39 pct. af de flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der fik bevilget ét gratis sprogforløb, således visiteret til Danskuddannelse 1. I de foregående fire år var andelen næsten lige så stor.
En del er analfabeter
Nyankomne flygtninge bestemmer ikke selv, hvilket niveau de kan få gratis danskundervisning på. De flygtninge, der visiteres til Danskuddannelse 1, er f.eks. analfabeter eller personer med kun meget kort skolegang fra deres hjemland. Og selv om de består Danskuddannelse 1, vil det være en meget stor udfordring også at bestå Danskuddannelse 2, bl.a. fordi de i givet fald selv skal betale. Kommunerne betaler nemlig kun for ét studieforløb.
Men hvis en flygtning selv - ud af de begrænsede midler, integrationsydelsen indebærer - skulle spare op til Danskundervisning 2 som selvstuderende, vil det blive temmelig bekosteligt. Danskuddannelse 2 består af seks moduler, og typisk koster hvert modul omkring 20.000 kr.
- Det sker så at sige aldrig, at kursister, der har gennemført Danskuddannelse 1, fortsætter med selvstudier på Danskuddannelse 2. Det hører absolut til sjældenhederne, at en kursist selv betaler, siger administrativ leder Jan Kondrup Madsen fra Ballerup Sprogcenter.
Læs hele historien i Information
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
