
AARHUS: I dag slår Aarhus Vinterherberg dørene op for at give de hjemløse et sted at sove i den bidende vinterkulde. Det oplyser Sociale Forhold og Bekæftigelse, Aarhus Kommune.
Vinterherberget er et samarbejde mellem Aarhus Domprovsti, Blå Kors Danmark, Kirkens Korshær og Røde Kors, og det er første gang, at organisationerne står sammen for at hjælpe Aarhus' hjemløse.
Der har tidligere været initiativer med vinterherberg i Aarhus, men der har simpelthen ikke været plads nok til de hjemløse, så derfor er sengeantallet nu blevet fordoblet fra 10 til 20 sengepladser.
- Alle skal have en seng at sove i. Der må ikke være nogen mennesker i vores by, som behøver at sove på gaden. De ekstra sovepladser er - sammen med alle de andre tilbud - med til at dække det samlede behov for et sted at sove for byens hjemløse i vintermånederne, siger socialrådmand Thomas Medom, der er med til åbningen i dag.
Udover en seng for natten, kan de hjemløse også få en kop kaffe og et let måltid.
Ifølge Thomas Medom har det været svært at skaffe frivillige til vinterherbeget. Det er især i aften- og nattetimerne, det kniber med at skaffe frivillige, og der er stadig brug for mindt 100 frivillige endnu, oplyser Tabita Jørgensen, som er den ene af de to vinterherbergsledere til Aarhus Stiftstidende.
Socialrådmanden har selv i sinde at tage den første nattevagt frivilligt og håber på, at den frivillighedsgejsten kan smitte af på andre borgere - både unge og ældre.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.