109 hjemløse er bandlyst fra deres egne kommuner

Det skal klart defineres, hvornår noget er 'en lejr', så danske hjemløse slipper for at blive smidt ud af deres hjemkommuner. Det mener landsorganisationen for hjemløse, Sand.

Ask Svejstrup, der er sekretariatsleder, oplever, at hjemløse søger ly for natten alene i frygt for ellers at danne en såkaldt utryghedsskabende lejr.

- Det øger risikoen for, at nogen pisser på dem eller tramper dem i hovedet og andre ubehageligheder, som vi har set, siger han.

Han efterspørger en større social indsats rettet mod danske hjemløse samt en klarere definition af, hvad der er en lejr, så danske hjemløse kan sørge for at undgå straf. Er der en lejr, som kan skabe utryghed, kan personerne i lejren få forbud mod at være i den pågældende kommune.

Siden marts har 109 personer fået forbud for en hel kommune, heraf fem danske statsborgere, oplyste justitsminister Søren Pape Poulsen (K) torsdag på et samråd. Det var regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som tidligere i år vedtog loven om udvidet zoneforbud.

Mere plads på herberger
Både justitsministeren og De Konservatives retsordfører, Naser Khader, kalder den en succes og afviser at ændre love:

- Vi skal glæde os over, at vi på effektiv vis har løst problemet, og så skal vi se, hvordan vi bedst muligt tager hånd om danske hjemløse og sikrer dem en varm seng at sove i, sagde Søren Pape Poulsen under samrådet.

Kommunerne burde tage hånd om problemet ved at sikre pladser nok på herbergerne, påpegede ministeren.

Khader mener, at der i takt med forbuddet kommer flere pladser på herbergerne.

- Loven er på sin plads. Når vi spreder de udenlandske hjemløse, sigter nogle af dem og udviser nogle af dem, bliver der flere pladser på de danske herberger, siger han.

Bliver trods forbud
Ministerens ord er langt fra nok, mener Ask Svejstrup. Der skal handling til nu:

- Justitsministeren siger, at det er enten kaos eller denne her lov. Der synes jeg egentlig, at man som justitsminister har et ansvar for, at aben ikke sendes videre.

- Hvis han mente, at hjemløse skulle hjælpes, ville han sige, at kommunerne skal sørge for, at der bygges boliger og sikres herbergspladser, siger han.

Ifølge Svejstrup bliver de danske hjemløse i kommunerne, selv om de får zoneforbud.

En national kortlægning over hjemløshed i Danmark blev senest foretaget i februar 2017. Her fremgår det, at der i uge seks blev registreret 6.635 hjemløse i Danmark. Af dem sov 648 på gaden.

Samme år blev der givet 154 mio. kr. fra satspuljen til regeringens strategi til bekæmpelse af hjemløshed.

• Zoneforbud har til formål at forebygge fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.
• Tidligere gjaldt et zoneforbud i 400 eller 800 meter fra stedet, hvor lovovertrædelsen fandt sted. I marts i år blev der vedtaget en lov om udvidet zoneforbud, så det kan gælde en hel kommune.
• Zoneforbuddet skal være et middel mod udenlandske tilrejsende, som opholder sig i længere tid på offentlige steder til gene for omgivelserne. Det kan være i form af støj, uro og uhygiejniske og uhumske sanitære forhold.
• Man kan blandt andet få tildelt et zoneforbud, hvis man danner en lejr, der kan gøre folk i området utrygge.
• En lejr kan udgøres af én person.
• Der er debat om, hvornår noget er en lejr. Ifølge justitsministeren er det et sted under åben himmel, hvor omrejsende eller omflakkende personer indretter sovepladser.
• Bærer pladsen præg af mere varig karakter, eksempelvis ved at have en opsat presenning, kan det være en utryghedsskabende lejr.
• Der kan i vurderingen også lægges vægt på antal personer, de tilstedeværende personers adfærd, om der er henkastet affald og lignende.
• Det er den enkelte politibetjent, som vurderer, om der er tale om en utryghedsskabende lejr.
• Får man et zoneforbud i en kommune for at have lavet en sådan lejr, er det forbudt at færdes eller opholde sig i kommunen.
• Det er dog ikke ulovligt at passere gennem kommunen, så længe aktiviteten ikke har 'karakter af færden frem og tilbage eller egentligt ophold i området'.
• Bryder man sit zoneforbud, kan man komme i fængsel.
• Tal fra november viser, at 109 personer har fået zoneforbud til kommuner. Fem af dem er danske statsborgere.

Kilder: Retsinformation, Justitsministeriet.

Ritzau