Jordemødre på 14 fødestuer landet over har modtaget et lockout-varsel. Det sker selv om en eventuel lockout ikke skal have konsekvenser for de fødende, som regionernes chefforhandler Anders Kühnau (S) tidligere har meldt ud.
- Vi har udtaget alle de afdelinger i lockouten, som vil blive ramt af strejken på den ene eller anden måde. Hvis eksempelvis vaskeriet på et hospital strejker, vil det indirekte ramme fødeafdelingen, som derfor også inkluderes i lockouten, siger Anders Kühnau.
Der er endnu ikke forhandlet et nødberedskab på plads, som kan træde i kraft, hvis der opstår konflikt. Anders Kühnau kan dog ikke på stående fod garantere, at alle jordemødrenes opgaver bliver inkluderet i rammeaftalen for nødberedskabet. Nødberedskabet skal være på plads, senest dagen før arbejdet indstilles.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.