
Hvis overenskomstforhandlingerne ender med strejker og lockout, vil det lamme landets hospitaler, når strejkerne rammer helt essentielle hospitalsfunktioner. Omkring 80.000 regionsansatte vil ikke kunne udføre deres arbejde som følge af strejke og lockout, oplyser Danske Regioner.
Se hvilke afdelinger, hvor der er varslet konflikt
Hvis læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og portører med flere går i strejke på landets hospitaler, vil hospitalerne langt fra kunne fungere som normalt.
Der vil for eksempel mangle anæstesilæger til at lægge bedøvelse, portører til at transportere patienterne, læger til at betjene røntgenudstyr og sygeplejersker til en række opgaver, mens steril- og vaskecentraler ikke vil kunne levere det nødvendige udstyr.
På den baggrund har Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i dag klokken 13 oversendt lister til de faglige organisationer over, hvor og hvordan strejkerne vil blive mødt med lockout.
Op mod 80.000 regionsansatte på hospitaler, sygehuse og regionsgårde vil blive berørt af strejke og lockout.
Psykiatrien, abortsamrådssekretariaterne, akutlægebilerne og udgående palliative teams vil ikke være omfattet af lockout. Livsvigtige operationer og andet akut som fødsler og kræftbehandling vil stadig blive udført.
'Ved døgnets begyndelse'
Medarbejdere på en stribe hospitaler og sygehuse i alle fem regioner vil derfor blive berørt af en potentiel lockout.
- Alle de kontroller og behandlinger, hospitalerne burde udføre i en periode med strejke, forsvinder jo ikke op i den blå luft – de skal udføres senere. Derfor kan vi ikke forsvare at bruge skattekronerne på, at de resterende medarbejde ikke kan udføre deres arbejde. Det er der simpelthen ikke råd til. Konflikt er på ingen måde en økonomisk fordel for regionerne, men vi må begrænse skaderne af den meget omfattende strejke mest muligt, siger Anders Kühnau, der er formand for RLTN, og supplerer:
Lockouten kan træde i kraft den 10. april ved døgnets begyndelse.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.