KOLDING: Et projekt, der øger fokus på plejehjemsbeboeres mundhygiejne er så stor en succes, at Kolding Kommune nu går i gang med et pilotprojekt. Det skal vise, om de gode erfaringer fra plejecentrene med fordel kan udbredes til hjemmeplejen. Derfor får 146 hjemmehjælpsmodtagere tilbud om at få et besøg af tandlægen derhjemme, skriver JydskeVestkysten.
Lederen af omsorgstandpleje, Lisbeth Arnbjerg, skal i en uge i august sammen med en assistent fra tandplejen rundt til de ældre, hvor der også vil være plejepersonale til stede. Alt i alt regner vi med at bruge 15-20 minutter på hele besøget, forklarer hun. Fire måneder efter det første besøg, skal hun på kontrolbesøg hos borgerne for at se, om der er sket en ændring de steder, hvor der er behov for det.
- Vi har meget fine resultater fra vores projekt på plejecentrene. Teglgårdsparken er den helt store solstrålehistorie. Inden vi gik i gang, var situationerne slet ikke så tosset, men nu er mundhygiejnen tip top. Ved seneste besøg var der ikke en eneste beboer, der er med i projektet, der havde tandkødsbetændelse. Det er meget bedre, end vi kunne forvente, siger Lisbeth Arnbjerg.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.