En mand skal betale 200.000 kr. af sin kontanthjælp tilbage, fordi han de seneste fire år er rejst udenlands uden at spørge kommunen, viser tjek. Han får desuden i 20 uger skåret en tredjedel af kontanthjælpen, fordi det er anden gang, han snuppes på vej ud af landet.
Den pågældende er en af 155 personer, der er blevet indberettet for socialt bedrageri ved 12 kontroller i lufthavnene i Kastrup og Aalborg. Tilsammen skal de betale knap en mio. kr. tilbage til det offentlige. Stikprøverne er udført af Lufthavnstilsynet.
I april i år fik også tre personer på dagpenge, der tog på ferie i udlandet, krav om at betale mellem 40.000 kr. og 70.000 kr. tilbage. De fik karantæne fra 600 til 1000 timer for at få dagpenge. Lufthavnstilsynet blev genindført i finansloven for 2018, og der er afsat 2,2 mio. kr. til at lave 27 kontroller årligt i de næste fire år.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.