dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

18 personer snuppet i lufthavnen for snyd med ydelser

Ambitionen er 27 årlige tilsyn, og de første to har kontrolleret 610 rejsende
22. MAJ 2018 9.30

Siden 5. marts er 610 danske rejsende blevet stoppet, når de er landet i Kastrup Lufthavn. Det er de som en del af en lufthavnskontrol, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tjekker borgere på sociale ydelser for, om de rejser ud af landet uden at have indberettet det til kommunen.

Ved de første to kontroller er 610 mennesker blevet kontrolleret. Efterfølgende er 18 personer blevet indberettet til deres kommune eller a-kasse for mistanke om socialt bedrageri. Det skriver DR København.

Den endelige afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion træffes af a-kassen og kommunen. Kontrollerne af passagererne finder sted ved udvalgte flyankomster. Der er fokus på ankomster fra lande, der ikke er en del af Schengen-området.

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er målsætningen at nå mindst 27 tilsyn om året.

Kontrollerne er en konsekvens af, at det med finansloven 2018 blev vedtaget at genindføre stikprøvekontroller af socialt bedrageri i landets lufthavne. Ordningen har eksisteret før, men blev sløjfet af regeringen i 2016.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/18-personer-snuppet-i-lufthavnen-for-snyd-med-ydelser

GDPR