ODENSE: Odense Kommune og OUH Odense Universitetshospital, skal sammen med en række frivillige organisationer hjælpe sårbare familier med at skabe trygge og faste rammer om familielivet fra barnet ligger i mors mave til det begynder i skole. A.P. Møller-fonden har doneret 20 mio. kr. til formålet, oplyser kommunen.
Meget unge forældre, forældre med stof- eller alkoholproblemer eller forældre med psykiske problemer har ofte brug for ekstra hjælp og støtte, når livet som to bliver til tre. Det tager kommunen, regionen og frivillige organisationer sig allerede af i dag, men et nyt projekt i Odense skal nu sikre et endnu tættere samarbejde mellem de forskellige aktører omkring de sårbare familier.
Formålet med det nye projekt er at give sårbare gravide og deres familier den bedst mulige start på livet som familie med et skræddersyet forløb, som løber fra midt i graviditeten til skolestart, så den negative sociale arv kan brydes.
Odense Kommune og Familieambulatoriet, Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Odense Universitetshospital samarbejder om projektet over de næste seks år.
Den grundlæggende idé med projektet er, at den gravide og hendes familie får tilknyttet en følgeperson, der følger den gravide og familien over en årrække. Og der er en masse at tage fat på, for erfaringen viser, at de mest sårbare gravide og familier ofte har brug for ekstra støtte i tiden både før og især efter fødslen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.