
I 2017 har 36 ud af 136 besøgte bosteder fået påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, skriver Fagbladet FOA. Det viser en erfaringsopsamling fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter det første år med sundhedsfaglige risikobaserede tilsyn på bostederne.
Det skyldes især, at der er problemer med håndteringen af medicin eller journalføringen. Og det udgør en risiko for patientsikkerheden. Mange bosteder betragter ikke sig selv som behandlingssteder i sundhedsfaglig forstand, men mange af deres beboere får sundhedsfaglig behandling på bosteder, for eksempel medicin.
Ifølge enhedschef og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, Charlotte Hjort, hænger påbuddene sammen med, at den socialpædagogiske og den sundhedsfaglige verden clasher ude på bostederne.
Leder af bostedet Sødisbakke Klaus Persson siger, at 'her kalder man en borger for patient, og det stritter på mig. For mig er en patient én person, der er indlagt. Og med et fingerknips kalder man os et behandlingssted. Jeg har været med i 40 år, og vi har altid fået at vide, vi var et botilbud, og beboerne er ikke i behandling'.
Læs hele historien i Fagbladet FOA
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.