AARHUS: Unge studerende i bolignød i Aarhus kan ved studiestart flytte ind i 56 tomme ældreboliger rundt omkring i byen. Som en del af lejemålet vil de unge blive tilbudt at indgå i frivillige fællesskaber med ældre naboer, oplyser Sundhed og Omsorg i Aarhus Komune.
Særligt lige nu er der rift om en bolig i Aarhus, når tusindvis af unge studerende skal finde en plads til en seng, sofa og skrivebord, inden studiestart.
- Vi har lige i øjeblikket tomme ældreboliger, som ikke kan lejes ud til ældre mennesker af forskellige grunde som for eksempel manglende elevator. Når de unge samtidig mangler et sted at bo, så er jeg glad for, at vi kan hjælpe dem, siger Jette Skive (DF), rådmand, Sundhed og Omsorg.
Der er plads til 1-2 studerende i ældreboligerne, og de kan søges nu på kollegiekontorets hjemmeside og lejes fra 1. september. Lejemålene er midlertidige med varighed i op til 2 år. På sigt er der planlagt renovering eller lignende af boligerne.
Sundhed og Omsorg håber, at de unge studerende vil lave frivillige aktiviteter med deres ældre naboer eller de ældre på lokalcentret. Det er også erfaringerne fra Plejehjemmet Hørgården, hvor 24 unge det seneste år har boet tæt med de ældre som skildret i DR-programmet '180 dage på plejehjem', som blev optaget på Plejehjemmet Abildgården.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.