Det vil i fremtiden blive sværere at rekruttere ansatte. Sådan lyder konklusionen i en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som fremskriver, at i 2040 vil der være en lavere andel af borgere i den erhvervsaktive alder, 18 år til pensionsalder i 69 kommuner end i dag.
21 kommuner står i ovenikøbet i den situation, at det reelle antal af borgere i den erhvervsaktive står til at falde. Ifølge DA er det særligt ø-kommunerne, vestjyske og sønderjyske kommuner, der står til at blive ramt.
Den spåede modvind skyldes demografiske forandringer, da store 1960-generationer vil kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens relativt små årgange forventes at træde ind på arbejdsmarkedet i stedet. 68'erne er fortsat Danmarks største generation, mens generationerne siden årtusindeskiftet er mindre og særligt efter finanskrisen, hæfter DA sig ved.
Skiftende regeringer har forsøgt at komme den demografiske udvikling i møde med blandt andet Velfærdsaftalen fra 2006, der gradvist hæver pensionsalderen, som i 2040 forventes at stige til 70 år. Ifølge fremskrivning vil det dog ikke være nok i forhold til at skulle beholde det nuværende niveau af borgere i den erhvervsaktive alder, selvom man løbende udvider denne.
esl
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.