De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 150.000 de sidste fem år. Ud af de job er 80.000 deltidsjob. Det er mere end halvdelen af jobfremgangen. Langt størstedelen af disse arbejder under 20 timer om ugen, fremgår det af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Ud af de 150.000 job, som blev skabt fra 2012 til 2017, er kun knap halvdelen fuldtidsjob. Det betyder, at der er kommet 80.000 flere deltidsansatte lønmodtagere gennem de seneste fem år. Langt størstedelen af disse arbejder under 20 timer om ugen.
En del af deltidsjobbene varetages af studerende og fleksjobbere. Ser man bort fra disse grupper, er det især kvinder, personer med anden etnisk oprindelse end dansk og ufaglærte, som arbejder under 20 timer om ugen.
Blandt faglærte og personer med en videregående uddannelse arbejder under 10 pct. af lønmodtagerne under 20 timer om ugen. Blandt ufaglærte er det hver femte.
LO har for nylig vist, at der i Danmark er omkring 196.000 deltidsansatte, som ønsker at arbejde mere, end de gør i dag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.