AABENRAA: En særlig indsats i Aabenraa Kommune for at få udsatte unge i arbejde eller uddannelse har efter forløb i 2021 gjort 14 ud af 25 unge selvforsørgende, og det forventes, at flere kommer i gang med en uddannelse efter sommerferien. Derfor forsætter den såkaldte håndholdte indsats, projekt VP+, i 2022, oplyser kommunen.
Målgruppen vil fortsat være unge mellem 15 og 24, der skal rustes til et liv på arbejdsmarkedet, og det er hovedsageligt unge i en gråzone mellem Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) og Forberedende Grund Uddannelse (FGU).
De 25 unge var i 2021 med i et forløbet, hvor de i over cirka et halvt år var i virksomhedspraktik tre-fire dage om ugen hos lokale virksomheder. Derudover var de en eller to dage i gruppeforløb med coaching og vejledning i alt fra sociale relationer til livet på arbejdsmarkedet. Forløbet rummer også mulighed for opkvalificering af skolefærdigheder, ligesom der er sat tid af til fysisk træning, der kan give mere overskud i en hverdag på arbejdsmarkedet eller uddannelse.
Fællesskab og håndholdt støtte
I forbindelse med projektet arbejder Aabenraa Kommunes Jobcenter, Børne- og Familieafdelingen og Ungdoms Uddannelsesvejledning (UU) tæt sammen om de enkelte unges fremtid.
Og det er en nøgleopgave for kommunen at hjælpe unge med udfordringer videre ud i job eller uddannelse, siger formanden for kommmunens arbejdsmarkedsudvalg Dorrit Knudsen (S).
- Når forløbet er slut, så fortsætter de unge i et efterværn, hvor de bliver guidet og støttet i at holde fast i de gode resultater, de har opnået. Efterværnet er med til at sikre, at de unge fastholdes i det arbejde eller den uddannelse, de undervejs i forløbet har fundet sig til rette med. Et af nøgleordene i indsatsen er fællesskab. Tilbagemeldingen fra deltagerne er, at fællesskabet og relationerne er et af de bærende elementer for at få succes, siger hun.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.